Mormor skal have tøj på. Hjemmehjælperen har 15 minutter til opgaven. Den skal udføres uanset, om konen ligger i sengen eller ikke har andet end osteskorper i køleskabet.
Det er et skræmmebillede på minutternes tyranni i den offentlige sektor. Det ekstreme fokus på tid og nøje afstemte velfærdsopgaver er en af de fjender, som fagforbundet FOA vil slås mod i de kommende tre år.
Det besluttede de 600 delegerede på FOA's kongres. Slagsmålet skal vindes med store ord og målsætninger, som eksempelvis 'at kæmpe for en stærk og demokratisk offentlig sektor'.
SOSU'er skal slås for demokrati
Men hvad får SOSU-hjælperne ud af, at deres formand slås for højtflyvende mål, når de mister arbejdet til robotstøvsugere i rekordfart?
Det spurgte Avisen.dk formand Dennis Kristensen om.
”Når vi har valgt at opprioritere det demokratiske element i vores mål, så er det fordi de sidste 15-20 års debat om den offentlige sektor i højere og højere grad er blevet påvirket af markedstænkning. Det handler om, at vi skal betragte os som en privat virksomhed. Danmark A/S,” siger Dennis Kristensen.
Velfærd er ikke en hylde-vare
FOA, der repræsenterer knap 160.000 erhvervsaktive medlemmer i det offentlige, er nødt til at gå imod den udvikling, forklarer formanden:
”Velfærd er ikke en vare, du tager ned fra hylden, og så kan du ellers betale ved kasse to. Nej, det er noget, vi i fællesskab definerer, fordi vi vil sikre mennesker lige muligheder.”
Men hvorfor skal brandmandens og SOSU-assistentens hårdt tjente penge gå til, at du kan kæmpe for tankegodset i den danske velfærdsstat?
”Fordi konsekvensen af den her forretningstankegang er, at deres arbejdsdag har ændret sig. Tidligere handlede det i langt højere grad om, hvordan vi leverede den bedst mulige ydelse til borgeren. Nu handle om: ’Tænk nu på jer selv som om det er en vare, I sælger til nogle kunder’. Helst så hurtigt og så meget som muligt,” siger Dennis Kristensen.
160.000 praksis-eksperter
Et andet velfærdsmål er ’at bidrage til en mere lige og medmenneskelig velfærd’. Det er noget med lige adgang til sundhed og omsorg. Men igen: Hvorfor skal en lønmodtagerorganisation arbejde særskilt for det?
”Det hænger sammen med det foregående. Vi synes i virkeligheden, at der er stor forskel på den private og offentlige sektor. Vi står for at skabe noget, der giver alle mennesker de samme forudsætninger i tilværelsen. Vi er ikke kun nogen, der leverer noget på et marked,” siger Dennis Kristensen.
Hvor de typiske private fagforbund ikke forholder sig til, hvad der produceres, men de vilkår, det produceres under, så synes FOA, at de er nødsaget til at gå endnu mere ind i debatten om, hvordan den offentlige velfærd skal udformes.
”FOA har knap 160.000 eksperter på velfærd og offentlig service i praksis. Vi har et ansvar for at sige til borgerne, hvis noget ikke er, som det skal være,” siger Dennis Kristensen.
Medbestemmelse og ambitioner
I den kommende kongresperiode vil man forsøge at flytte beslutningerne tættere på medlemmerne og virkeligheden på de enkelte arbejdspladser.
Det er ikke mindst et middel til at gøre fagforeningen mere attraktiv for både nuværende og potentielle medlemmer, erkender forbundsformanden, der har mistet fire procent af sine medlemmer siden 2010.
”Det nytter ikke, at vi sidder i forbundshuset og lægger planerne for, hvordan vi skal lykkes. Det foregår der, hvor medlemmer er. Det er det enkelte medlem, eller det potentielle medlem, der skal kunne se, at der er noget i det for mig,” siger Dennis Kristensen.
Det har nemlig aldrig været meningen, at fællesskabet skulle bestemme over den enkelte, siger han:
”Vi skal bruge fællesskaberne til at skabe resultater, men resultater skal i højere og højre grad bestå i, at den enkelte får mulighed for at træffe beslutninger om sit eget arbejdsliv. Så langt man over hovedet kan gøre det.”
Hvis du skal beskrive din ambition for FOA i de kommende år, hvad er den så?
”To ting. At vi er den stærkeste velfærdspolitiske stemme uden for Christiansborg. Den anden er, at som medlem af FOA, skal man sige: FOA, det er ikke Dennis. FOA, det er mig. Og det er mig, der bestemmer i FOA.”