FN-inspektører med ekspertise i kemiske våben er torsdag kørt ud til forstæder i den syriske hovedstad, Damaskus, for at forsætte undersøgelser af områder, der angiveligt var scene for et giftgasangreb onsdag i sidste uge.
Onsdag meddelte FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, at FN's inspektører i landet har brug for i alt fire dage til at afslutte deres undersøgelser og analyser.
Og han bekræfter torsdag, at eksperterne forventes at forlade Syrien igen lørdag. Ban siger på en pressemøde i Wien, at undersøgelserne slutter fredag.
Inspektørerne startede deres arbejde mandag og gennemførte missionen trods beskydning fra snigskytter.
Tirsdag måtte de aflyse deres undersøgelser på grund af sikkerhedssituationen, men onsdag var de igen på arbejde.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.