"Hvis flyet forsvinder, så ser det sådan her ud" skrev en hollandsk passager, der var ombord på det nedskudte fly, som fløj fra Amsterdam mod Kuala Lumpur og styrtede ned i Ukraine.
Den sarkastiske tekst var skrevet som en Facebook-opdatering og fulgtes med et billede af det nu nedskudte fly. Teksten var formentlig skrevet som en joke med hentydning til det malaysiske fly, der forsvandt i marts tidligere på året.
Men joken blev senere hen alvor, da flyet, som hollænderen var passager på, styrtede ned.
Kommentarerne på billedet på Facebook skiftede også hurtigt karakter fra kommentarer som "God ferie" til "Hvil i fred".
Venner af den hollandske flypassager deler nu deres sorg over ulykken med kommentarer til det sidste billede, passageren lagde på på Facebook:
"Forfærdeligt.. Der er ingen ord... Masser af styrke til de efterladte," er en af de mange kommentarer på hollænderens Facebook-profil.