Både dansk og svensk politi har officielt taget fat på at efterforske sagen om eksplosionerne på gasrørledninger i Østersøen, men også Rusland har ret til at undersøge sagen.
Desuden har Tyskland og Polen interesse i at deltage i efterforskningen.
I alt fem lande kan være med, siger Frederik Harhoff, der er tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag og professor emeritus, til Politiken.
Sprængningerne fandt sted i internationalt farvand, men i en såkaldt eksklusiv økonomisk zone for både Danmark og Sverige. Dette giver jurisdiktion for de to landes myndigheder.
Rørledningerne er russisk ejede, og dermed kommer Rusland på banen.
Frederik Harhoff håber på, at indsatsen samordnes.
- Hvis det er ukoordineret, går alle og ødelægger det for hinanden, siger han til Politiken.
- Det værste scenario er, at alle bare går i gang med efterforskningen, uden at det bliver koordineret med de andre lande, og så opstår der kaos, siger Harhoff.
Han forklarer, at der ikke findes regler, der bestemmer, hvordan undersøgelser skal foretages og af hvem. Det er op til forhandling.
- Det betyder, at nu må de fem lande finde ud af, hvordan efterforskningsarbejdet skal ledes og fordeles, siger Harhoff.
Forleden oplyste den svenske regering, at landets politi havde indledt en efterforskning. Onsdag blev det oplyst, at opgaven er landet hos sikkerhedstjenesten Säpo.
Onsdag blev det dansk politis tur. På en briefing oplyste politidirektøren i København, Anne Tønnes, at hendes politikreds har ansvaret for undersøgelsen.
Der efterforskes som i en almindelig straffesag, sagde politidirektøren - der ligesom i andre sager opfordrede personer og virksomheder til at henvende sig, hvis de har relevante oplysninger.
Ved briefingen pointerede politidirektør Anne Tønnes den internationale vinkel:
- I forbindelse med undersøgelserne samarbejder vi med relevante danske og udenlandske myndigheder herunder omkring selve tilrettelæggelsen af de efterforskningsskridt, der skal iværksættes, sagde hun.
/ritzau/