Dansk Metal, NNF Fødevareforbundet, FOA, Jordemoderforeningen, Danmarks Lærerforening, Djøf, BUPL, Lægeforeningen eller HK.

Ingen af disse - eller andre af landets fagforeninger - dukker op på lystavlen hos 40 procent af de unge mellem 15 og 20 år, når de bliver bedt om at nævne navnet på en fagforening.

Det dokumenterer en dugfrisk undersøgelse, som Epinion har lavet for HK Ungdom.

Og det er et problem, mener Mette Lykke Nielsen, ungdomsforsker fra Center for Ungdomsforskning, DPU, Århus Universitet.

"Når unge har et arbejde, er det typisk et deltidsjob ved siden af uddannelsen. Og når de bruger tid og kræfter på uddannelsen, er en fagforening ikke førsteprioriteten. Men det er vigtigt, at de allerede som unge er opmærksomme på, at der er et sted at gå hen, når de bliver uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen," siger Mette Lykke Nielsen til HK/Danmark.

Mette Lykke Nielsen mener dog ikke, at det er fordi, de unge er ligeglade med deres vilkår, og hvordan de bliver behandlet. Men de er typisk meget solidariske med deres arbejdsplads.

"Hvis de bliver meget dårligt behandlet skifter de typisk arbejde, hvis de kan det. Og hvis de er helt unge, går de typisk til deres mor og far eller venner. Ikke en fagforening," siger Mette Lykke Nielsen til HK/Danmark.

De unge burde have fagforeninger og den danske model på skoleskemaet, mener Dan Larsen, formand for HK Ungdom. Og her vil man gerne hjælpe til:

"Som fagforening skal vi være bedre til at fortælle, hvordan en fagforening er relevant for de unge i det 21. århundrede. Det er selvfølgelig ikke godt nok, at 40 procent ikke ved, hvor de skal gå hen, når de bliver uretfærdigt behandlet. Men det vigtige er ikke kun, at de unge kender navnet på en fagforening. Det vigtige ligger i, at de skal vide, hvad de får ud af en fagforening," siger Dan Larsen til HK/Danmark.

1.000 unge deltog i undersøgelsen, som Epinion gennemførte for HK Ungdom i februar 2012.