Med fyringen af træneren Paul Annacone og ansættelsen af Stefan Edberg i stedet har Roger Federer signaleret, at han er klar til at ændre på sit spil.
Man skal dog ikke forvente at se schweizeren spille på en anden måde, når det senere på måneden gælder årets første grand slam-turnering, Australian Open.
Han kan nemlig ikke nå at gennemføre alle de ønskede forandringer inden da.
Federer vil forsøge at undgå at blive tævet ihjel på baglinjen af hardhittere som Rafael Nadal og Novak Djokovic ved at søge mod nettet tidligere i duellerne.
Det er bare svært på det hurtigere hardcourt-underlag, som man spiller på i Brisbane i denne uge og senere i Melbourne.
- Når nogen slår dybt i banen, og du kun får lavet en halv flugtning, så er det svært at komme til nettet, siger Federer ifølge Reuters.
Han glæder dig dog over at få overført tingene fra træningsbanen til praksis.
- Jeg har trænet så meget, at det nu handler om at lære, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt i kampene, siger han.
Roger Federer er blot nummer seks i verden. Det er hans laveste placering ved årsskiftet siden 2002.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.