Håndboldkvinderne fra FC Midtjylland dominerer totalt i Danmark.
Efter at have vundet både det danske mesterskab og den nationale pokaltitel i sidste sæson vandt FCM tirsdag aften Super Cuppen, da holdet på hjemmebane vandt 30-24 over Team Tvis Holstebro, der var med som danske vicemestre.
13-9 førte FCM med ved pausen, og føringen blev i anden halvleg udbygget til 16-11.
Team Tvis Holstebro kom dog igen og reducerede, så FCM på et tidspunkt kun førte med to, men i slutfasen kunne mestrene nok engang trække fra - denne gang afgørende.
Sejren sikrede FCM 75.000 kroner, mens Team Tvis Holstebro måtte tage til takke med 25.000 kroner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.