Regeringen, regionerne og kommunerne har aftalt en række punkter, som det danske sundhedsvæsen skal måles på og forbedre. Hvert år bliver der gjort status på de nationale mål for sundhedsmål.
Der er otte overordnede mål med en række indikatorer - i alt 33 punkter.
Status i 2018 er, at der er positiv udvikling på 18 målepunkter, negativ udvikling på ni og uændret på seks.
Her er udvalgte mål og resultater opgjort på landsplan:
* Bedre sammenhængende patientforløb: Der er blevet flere akutte genindlæggelser af patienter. Til gengæld er det gået frem med ventetid på genoptræning.
* Styrket indsats over for kronikere og ældre patienter: Der er blevet mere overbelægning på de medicinske afdelinger på sygehusene. Til gengæld er akutte indlæggelser af kol- og diabetes-2-patienter faldet.
* Forbedret overlevelse og patientsikkerhed: Flere kræftpatienter er i live efter fem år og færre dør af en hjertesygdom. Til gengæld pådrager flere sig en infektion på sygehuset.
* Behandling af høj kvalitet: Opfyldelse af kvalitetsmål går tilbage. Til gengæld bæltefikseres færre i psykiatrien.
* Hurtig udredning og behandling: Ventetiden til planlagte operationer er faldet. Til gengæld stiger andelen af udredningsforløb, hvor garantien på 30 dage overskrides, og færre pakkeforløb for kræft gennemføres til tiden.
* Mere effektivt sundhedsvæsen: Indlæggelser er blevet kortere, og sygehusene er blevet mere effektive.
Kilde: Sundhedsministeriet
/ritzau/