Landets 98 kommuner forvalter samlet milliarder af kroner til at klare en række velfærdsopgaver.
Vælgerne ved det kommende kommunalvalg har indflydelse på, hvordan pengene fordeles lokalt, selv om kommunerne også skal agere under en fast ramme, lyder det fra flere forskere.
Læs om kommunernes budget her:
* Kommunerne har ansvar for mange af de offentlige ydelser, som sætter præg på danskernes dagligdag.
* For eksempel folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, tandpleje, beskæftigelsesindsats i jobcentre, biblioteker, integrationsindsats og mange flere.
* Siden strukturreformen i 2007 har de 98 kommuner stået for cirka 50 procent af det offentlige forbrug.
* Det offentlige forbrug defineres som værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbruget indeholder ikke udgifter til for eksempel overførsler.
* De kommunale budgetter lægges hvert år fast efter forhandlinger mellem regeringen og kommunernes organisation, KL.
* Derudover skal kommunerne leve op til en række minimumsstandarder på de store velfærdsområder, der er bestemt af lovgivning.
* Der fastsættes en overordnet ramme for kommunernes budget, hvor indtægter og udgifter skal være i balance.
* I 2018 er kommunernes indtægter - blandt andet fra skatter og bloktilskud fra staten - opgjort til 371 milliarder kroner.
* Omvendt vil kommunerne have udgifter for alt i alt 367 milliarder kroner i 2018 - inklusiv overførsler.
* Der er i 2018 beregnet 246 milliarder kroner i de såkaldte serviceudgifter, der går til at drive de ydelser, som kommunerne står for.
Kilder: Finansministeriet, KL, Danmarks Statistik.
/ritzau/