Siden 2007 har danskerne doneret over en milliard kroner til den årlige Danmarks Indsamling.
Pengene er blandt andet gået til kampen mod fattigdom og sult, børn på flugt, Haiti og aids.
Her kan du se, hvor meget der er blevet indsamlet ved hver indsamling:
* 2007: 55,2 millioner kroner til at stoppe aids-katastrofen i Afrika.
* 2008: 68,8 millioner kroner til at forbedre børns liv i flere afrikanske lande.
* 2009: 72 millioner kroner til de mest udsatte afrikanske familier.
* 2010: 130 millioner kroner til akut hjælp til jordskælvsramte Haiti og kvinder i Afrika.
* 2011: 87 millioner kroner til at støtte Afrikas unge.
* 2012: 88,4 millioner kroner til at støtte børn på flugt.
* 2013: 76 millioner kroner til livsvigtige projekter.
* 2014: 87 millioner kroner til mødre og børn.
* 2015: 100 millioner kroner til kampen mod uretfærdighed.
* 2016: 97,8 millioner kroner til kampen mod ekstrem fattigdom.
* 2017: 90 millioner kroner til at sætte ind mod sult blandt børn.
* 2018: 78,9 millioner kroner til børn uden hjem i verdens fattigste lande
Kilder: Danmarks Indsamling og DR.
/ritzau/