Med færre asylansøgere end ventet regner regeringen med yderligere 2,1 milliarder kroner i udviklingsbistand.
Der er kommet færre asylansøgere til Danmark, end regeringen havde budgetteret med. De 2,148 milliarder kroner, det frigør, skal gå til forskellige udviklingslande - især omkring Syrien.
Det fortæller minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V):
- Frem for at bruge skattekroner på asylcentre i Danmark, kan vi bruge pengene i flygtningenes nærområder. Det synes jeg er rigtig godt, siger hun.
Danmark har opgjort en del af udgifterne til flygtningemodtagelse som udviklingsbistand. Det er de ubrugte midler, der nu i stedet skal bruges på blandt andet nærområderne til krigen i Syrien.
Dermed vil Danmark ved årets udgang have ydet mere end 700 millioner kroner til afhjælpning af Syrien-krisen.
Blandt andet skal 337 millioner kroner gå til en lånemodel under Verdensbanken, der giver nabolandene mulighed for billige lån. Det skal sikre, at humanitær nødhjælp kombineres med langsigtede indsatser.
150 millioner kroner skal gå til EU's Madad-fond, der støtter flygtninge og lokalsamfund i Syriens nabolande.
- Især Libanon og Jordan løfter en kæmpe opgave, når det handler om at huse flygtninge fra Syrien. Det er en opgave, som vi som en del af det internationale samfund skal hjælpe dem med.
- Vi skal også undgå sekundær migration - altså at man forlader nærområdet og søger mod Europa. Vi har en indlysende interesse i at bistå med at hjælpe flygtningene i nærområderne, siger Ulla Tørnæs.
For nylig har den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD vedtaget nye og mere præcise regler for, hvad medlemslande må tælle med, når de opgør den officielle udviklingsbistand.
Noget af det, der ikke længere må tælles med, er sagsbehandling af asylansøgninger.
Arbejdet med at tilpasse den danske praksis efter de nye regler er i gang, forsikrer Ulla Tørnæs.
Også under det nye regelsæt vil Danmark i videst muligt omfang udnytte mulighederne for at regne udgifter til modtagelse af flygtninge med i udviklingsbistanden, betoner hun.
- Der er sket en præcisering af, hvilke udgifter i forbindelse sagsbehandlingen af flygtninge og asylansøgere, der kan indberettes som udviklingsbistand.
- Til gengæld åbnes der for, at man kan indberette udgifter i forbindelse med familiesammenføringer. Summa summarum forventer jeg, at det bliver et nogenlunde nulsumspil for Danmark, siger Ulla Tørnæs.
Den nye praksis skal senest træde i kraft i 2019.
/ritzau/