Panama-skandalen, hvor 11,5 millioner interne dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama er dukket op via den tyske avis Süddeutsche Zeitung, lækker fortsat navne.
Senest er den britiske premierminister David Cameron krøbet til korset og har erkendt, at han ejede aktier i sin afdøde fars offshoreselskab, der har forbindelse til Panama-skandalen.
Dokumenterne afdækker en tilsyneladende massiv parkering og trafik af formuer uden om skattesystemerne verden over.
Nedenstående prominente personers navne er angiveligt dukket op i dokumenterne:
- Den amerikanske skuespiller Jackie Chan
- Den russiske præsident Vladirmir Putin
- X Factor-dommer Simon Cowell
- Hertuginden af York, Sarah Ferguson, kaldet Fergie, der var gift med prins Andrew af Storbritannien fra 1986 til 1996
- Formel 1-køreren Nico Rosberg fra Tyskland

Formel 1-køreren Nico Rosberg. Foto: Scanpix/arkiv
- Den argentinske fodbold-stjerne Lionel Messi fra FC Barcelona
- Fodboldspilleren Willian Borges da Silva fra Chelsea
- Den argentinske fodboldspilller Gabriel Heinze
- Den engelske golf-spiller Nick Faldo
- Den spanske Oscar-vindende filminstruktør Pedro Almodovar

Skuespilleren Penelope Cruz og Pedro Almodovar. Pedro Almodovars navn er dukket op i panama-dokumenterne. Foto: Scanpix/arkiv
- Juan Pedro Damiani, medlem af Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) etiske komité
- Fifa-præsident Gianni Infantino
- Den tidligere franske fodboldstjerne og UEFA-præsident Michel Platini
- Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter er angiveligt også nævnt i de lækkede dokumenter
- Islands nu tidligere statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson
- Kinas præsident Xi Jinping
- Heather Mills, musikeren og eks-beatlen Sir Paul McCartneys ekskone
- Storbritanniens premierminister David Cameron, har indrømmet, at han har haft aktier i sin afdøde fars, Ian Cameron, offshore firma, der har forbindelse til Panama-skandalen
- Folk tæt på det højrenationalistiske franske parti Front National og dets leder, Marie Le Pen, nævnes også som navne i Panama-dokumenterne.

Stein Baggers navn er nævnt i panama-dokumenterne. Foto: Scanpix/arkiv
Flere end 300 danskere er ifølge DR nævnt i de 11,5 millioner dokumenter. Følgende navne skal angiveligt være dukket op:
- Eks-milliardæren Erik Damgaard
- Forretningsmanden Mark Szigethy, realitystjernen Amalies onkel
- Den bedrageridømte Stein Bagger
- Den tidligere landsholdsspiller i fodbold Marc Rieper
- Den tidligere landsholdsspiller i fodbold Brian Steen Nielsen
- Forretningsmanden Harry Rosenberg, tidligere ejer af Hotel Marienlyst og stormagasinet Illum
- Jyske Bank og den nordiske finanskoncern Nordea skulle have oprettet selskaber i Panama
Kilder: Information, Wikipedia, BT, Ekstra Bladet, Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.