Dette er en klumme og alene et udtryk for skribentens egen holdning
Fra tilhørerpladserne fulgte jeg Jes Dorph-Petersens sag i Østre Landsret mod advokat Yvonne Frederiksen – advokaten bag TV 2’s pseudo-juridiske Metoo-proces, som førte til ikke kun hans egen, men også Jens Gaardbos helt urimelige afskedigelse. Muligvis blev flere andre også smidt på porten. Men det ved kun inderkredsen i toppen af TV 2, for stationen har aldrig orienteret omverdenen om det konkrete resultat af advokatundersøgelsen fra 2020.
Derfor er dokumentation og omfang fortsat en hemmelighed.
Og derfor aner vi stadig ikke, hverken hvor mange indberetninger, der kom – eller hvor mange medarbejdere, der blev sanktioneret. Ledelsen har kun beriget omverdenen med et par abstrakte slaglinjer om, at fortiden på TV 2 var præget af sexisme. Desværre har ingen medier haft behov for at efterprøve narrativet fra direktionsgangene. Direktør Anne Engdal Stig Christensen og hendes nærmeste har derfor fået samme nænsomme behandling, som kongehuset får af Billed Bladet.
Dorphs-retssagen her 4 år efter handler alene om den useriøse og uprofessionelle fremgangsmåde, TV 2’s faste juridiske husven Yvonne Frederiksen anvendte i sin advokatundersøgelse – som blev designet efter aftale med 3 kvinder fra TV 2’s øverste ledelse.
Allerede inden Jes Dorph’s erstatningssag begyndte i landsretten midt i januar, var advokatundersøgelsen reelt skudt i sænk. Yvonne Frederiksen fik således i 2021 en bøde på 20.000 kroner samt skarp kritik af Advokatnævnet. Den afgørelse er siden stadfæstet af landsretten - og derefter anket af Yvonne Frederiksen til Højesteret, hvor der alder dom i foråret. Også Datatilsynet har i en kendelse kritiseret advokatundersøgelsen for tilsidesættelse af GDPR-reglerne.
Vi har altså at gøre med en proces, der allerede er sanktioneret i 3 instanser. Men kritikken kommer på ingen måde Jes Dorph-Petersen til gode. Han kan ikke bruge den til noget, så manden kan kun kæmpe for sin ære og en økonomisk kompensation. Det er, hvad han gjorde for nylig i landsretten.
Når man sætter sig ind i denne vanvittige sags detaljer, bliver det mere og mere tydeligt, at den godt nok er pakket ind i juridiske gevandter, men reelt hviler på samme tynde fundament som resten af metoo-universet. Nemlig anklager uden dokumentation.
Det er rigeligt med påstande og beskyldninger, fordi bevægelsen prædiker, at kvinder altid har ret. Det hedder #believeinwomen - og hvis der rettes selv den mindste tvivl mod anklagerne, svares der med det ligeså unuancerede some-slogan #victimblaming. Sandheden er kogt ind til slagord - og i dette mandehadende univers er alting sort/hvidt. Og derfor en direkte trussel mod vores allesammens retssikkerhed.
De afhøringer, advokat Yvonne Frederiksen gennemførte i sin undersøgelse for TV 2, afslørede på flere punkter en meget kritisabel og overfladisk fremgangsmåde. Frederiksen undlod således fuldstændig at udføre kontradiktion mellem de implicerede. Det er ellers et grundprincip i retsplejen – og en selvfølgelighed i en almindelig retssag. Men ikke når Yvonne Frederiksen får frihed til at agere både udspørger, anklager og dommer i sin hjemmedesignede inkvisitoriske konstruktion.
Så trods modstridende forklaringer fra sagens implicerede, blev ingen af dem foreholdt hinandens påstande. Dorph fik ikke - som Yvonne Frederiksen ellers havde lovet ham i sin egen procesbeskrivelse – de centrale vidners forklaring til gennemlæsning. Han måtte reelt forsvare sig i blinde.Og retssagen viste, at advokaten i sin afrapportering til den fyrede tv-vært kom med en begrundelse, der ikke har hjemmel i lovgivningen. Frederiksen bandt ham en historie på ærmet. Det kalder man en retslig vildfarelse, og det er alvorligt ,fordi manden dermed ikke ved, hvad han er dømt for.
Og nok så interessant udtalte advokaten selv i landsrettens vidneskranke, at hun i disse sager af civilretslig karakter kun behøver lidt mere end 50% overbevisning om indberetterens troværdighed for at kunne træffe sin afgørelse. Yvonne Frederiksen erkendte dermed, at hun havde opereret med en høj grad af usikkerhed om, hvad der reelt var sket en aften for nu 24 år siden – og hvor anklagen om et overgreb blev pure afvist af et øjenvidne, hvis forklaring advokaten alligevel forkastede i sin endelige vurdering.
Efter afsløringen af advokatens makværk, som intet har med jura at gøre, rejser der sig desværre endnu flere spørgsmål om hele Metoo-hysteriet, som er blevet feminismens og kvindekampens længe manglende instrument til at skabe den nødvendige frygt blandt mænd og især mandlige ledere.
Jeg har fra første bølge helt tilbage i 2017 været kritisk overfor Metoo-monsteret, som jeg forudså ville føre til det, vi har oplevet igennem de seneste 6 år. For som det gælder for alle former for protestbevægelser, ender det altid med at gå for vidt. Dem, der har løbet det i gang, kan ikke selv stoppe det, fordi de er fanget af den offervildfarelse, som fænomenet lever af. Og de senere år har vi så oplevet, at fænomenet nu muterer ind i straffelovgivningen, som vi ser det i "Lov om psykisk vold" og "Samtykkeloven". Offerets subjektive oplevelse skal altid respekteres, hvis der kan præsenteres en sammenhængende troværdig forklaring.
I landsretten fremstod den sagsøgte Yvonne Frederiksens advokat som Komiske Ali. Han fremstillede således sin klients advokatundersøgelse fra 2020 som både grundig og fremragende, hvad vel nogenlunde svarer til at en skibskonstruktør bruger Titanic som forbillede for sikker trafik på verdenshavene.
Nu har de tre dommere i Østre Landsret trukket sig tilbage for at votere. Der falder dom 17. marts. Lad os håbe at det etablerede retssystem dømmer advokat Yvonne Frederiksen, så vi en gang for alle kan få stoppet dette udenomretslige folkedomstolsfænomen, som har livstidskonsekvenser for de mænd, der bliver ramt af udokumenterede beskyldninger, der ligger mange år tilbage.
Torben Haugaard er formand for Manderådet. (Foto: Privat)