Fem eksplosioner har rystet en busstation i Kano i det nordlige Nigeria, og mindst 25 mennesker er dræbt, siger øjenvidner.
Kano ligger i et område, hvor den militante islamistiske bevægelse Boko Haram har iværksat et blodigt oprør mod landets regering.
Eksplosionerne ødelagde adskillige busser i et område af byen, der hedder Sabon Gari.
Det er mestendels befolket af folk, der er indvandret fra det kristne sydlige Nigeria.
Politiet har afspærret hele området omkring busstationen.
/ritzau/Reuters