Der bliver kamp om de kommunale hækkesakse, hvis man skal tro to eksperter i det danske arbejdsmarked.

Eksperterne er enige om, at det vil kræve tusindvis af de omdiskuterede nyttejob, hvis kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres ydelse.

Og det skal de, hvis det står til regeringen.

"Et groft skøn er, at der skal skabes i omegnen af 10.000 nyttejob," siger ledende arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre fra tænketanken Kraka, der med egne ord "arbejder for at fremtidssikre velfærdssamfundet".

Det er første gang, at nogen sætter tal på, hvor mange ledige landets kommuner skal tvinge til at lave for eksempel havearbejde til gengæld for deres kontanthjælp.

Læs også:

Hver anden tror på "lortetjans"

"Det lyder som et rimeligt skøn," siger Flemming Ibsen, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

Tallet - 10.000 nyttejob - rammer lige ned i kontanthjælpsdebatten, der rydder avisforsider, fordi beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lige nu forhandler med de borgerlige partier om en reform.

Kommuner med mange kontanthjælpsmodtagere mener, at det er urealistisk at skabe så mange særjob.

"En voldsom eksplosion"

Ifølge regeringens udspil til en kontanthjælpsreform er det primært de ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere, der skal arbejde for at få lov til at blive på støtten.

I de første seks måneder får de fred til at søge job, men efter et halvt år har de pligt til at tage et nyttejob.

I 2012 krydsede cirka 13.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere seks-måneders-grænsen. Kraka antager, at det tal forbliver nogenlunde uændret i 2013 og 2014.

Kraka antager, at cirka 3.000 af dem ender i uddannelse, fordi de er under 30 år og dermed i regeringens målgruppe for præcis det. Tilbage er cirka 10.000 nyttejobbere.

"Den største udfordring bliver at få skabt de her ikke-ordinære job. Jeg tror sagtens, at den enkelte kommune kan finde masser af arbejdsopgaver at sætte gratis arbejdskraft til. Problemet er bare, at nyttejob ikke må erstatte ordinært arbejde," forklarer økonom Andreas Højbjerre fra Kraka.

Læs også:

Fredericias gader bliver fantastisk rene

Så sent som i denne uge har formanden for Foreningen af Socialchefer anbefalet, at nyttejob målrettes ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere. En anbefaling, som professor Flemming Ibsen kan skrive under på.

"Mange kommuner har ladet de ressourcesvage hvile. Kommunerne kan ikke bare tage fat i de stærke. De skal også have fat i de svage. Det bliver en kæmpe opgave. Jeg kan sagtens forestille mig, at der bliver en voldsom eksplosion i de her nyttejob," siger han.

Erfaring viser, at nyttejob har en vis skræmmeeffekt, og afhængigt af hvor stor den bliver, vil behovet for nyttejob ændre sig.

KL: Tæt på grænsen

Ishøj Kommune er en af de kommuner, der kommer på overarbejde, når der skal skabes nyttejob. Her er over syv procent af arbejdsstyrken på kontanthjælp.

Er det realistisk for en kommune som Ishøj?

"At få dem allesammen ud? Nej, det er det ikke. Det kan ikke lade sig gøre. Du kan få op til halvdelen ud. Så har vi gjort det godt, synes jeg," siger borgmester Ole Bjørstorp (S).

Han langer ud efter partikammerat Mette Frederiksen.

"Tanken er god nok, men det er måske lidt for langt væk fra den virkelighed, vi kommuner befinder os i," siger borgmesteren.

Kommunernes Landsforening (KL) kalder de 10.000 nyttejob "en udfordring".

"Det er klart, at der er en øvre grænse for, hvor mange særjob kommunerne kan skabe. Man skal ikke ret meget højere op, medmindre man vil til at nytænke selve strukturen på det danske arbejdsmarked," siger Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, og tilføjer:

"Det her vil kræve en ekstraordinær indsats. Kommunerne skal tilføres de økonomiske ressourcer, der skal til for at løfte den her opgave på ordentlig vis."