Din praktiserende læge får en mistanke om, at du har kræft. Han ringer 112. Straks kommer ambulancen og en akut behandling sættes i gang.
Sådan forestiller danskerne sig måske, at kræftbehandlingen bliver, efter statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fredag lover, at kræft fremover skal behandles akut. Men sådan bliver det ikke.
- Det er ikke akut i almindelig forstand med blå blink, som når vi behandler en hjerneblødning eller et brækket ben. Reelt set handler det om at forløbene acceleres. Og det er godt nok fornuftigt. Tidligere har vi prioriteret hurtig indsats på brok frem for kræft. Nu bliver prioriteringen mere hensigtsmæssig, men det vil stadig tage tid, siger sundhedsøkonom Jakob Kejllberg fra Dansk Sygehusinstitut.
Ifølge sundhedsøkonomen kræver en "akut behandling" massive milliardinvesteringer i nyt røntgenudstyr, strålekanoner og andet teknologisk isenkram og langt flere læger og sygeplejersker.
Men først og fremmest kræver en hurtigere indsats for landets kræftramte en langt bedre organisering på landets sygehuse, så ventetid ikke opstår hver gang en patient skal videre i systemet. Hvor alle fra hospitalsdirektøren til den enkelte læge og sygeplejeske er enige om, at kræftpatienter skal have førsteprioritet.
- Den helt store udfordring bliver at omlægge arbejdsgange på landets ambulatorier, så patienterne kommer igennem hurtigt uden unødig ventetid. Det kan penge ikke løse, siger han.
Men ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg kan hurtige patientforløb i den bedste af alle verden, hvor der ikke er unødig ventetid, være en realitet allerede om to år.
- Men det kræver, at kræftbehandlingen får højeste prioritet. Det er en ledelsesmæssig udfordring af rang og slet, slet ikke ukompliceret. Men sundhedsvæsenet kan meget, når det vil. Og får pengene, siger han.