DSB har de seneste otte år blot levet op til sine forpligtelser om kundepunktlighed et enkelt år, skriver TV 2, der har lavet en gennemgang af DSB's nuværende 10-årige kontrakt med staten.
Det på trods af, at kravene til DSB løbende er blevet reduceret undervejs i kontraktperioden.
Kundepunktlighed dækker over, at DSB har pligt til at fragte passagerer med fjern- og regionaltog frem inden for tre minutter af togenes forventede ankomst.
I 2022 var DSB's krav for kundepunktlighed 77,9 procent, men togselskabet levede kun op til kravet i 73,3 procent af tilfældene, skriver TV 2.
Administrerende direktør i DSB Flemming Jensen siger til mediet, at han "kun kan beklage over for de kunder, der oplever forsinkelser", og at forsinkelserne i mange tilfælde er ude af DSB’s hænder.
Det er udefrakommende faktorer, der gør det svært at køre til tiden. Herunder Banedanmarks omfattende sporarbejder og udskiftning af signaler.
Trafikdirektør i Banedanmark Peter Svendsen siger til TV 2, at både Banedanmark og DSB har ansvar for forsinkelserne.
De store anlægsprojekter på jernbanen, som Banedanmark står for, er komplekse, samtidig med at togene skal køre.
- Der skal ikke meget forsinkelse til, før det skubber til alt det andet efterfølgende, og så kan vi bruge timer på at genoprette trafikken. Det er så det, passagererne kan mærke, siger Peter Svendsen til mediet.
De mange anlægsprojekter rammer også dem, der dagligt tager toget til og fra arbejde, pendlerne.
Steen Thomassen, der er repræsentant for pendlerklubben på strækningen Køge - Næstved - København, mener ikke, at DSB har "gode vilkår".
- De fleste af de problemer, der har været, har været Banedanmarks signalproblemer, sporarbejder og andre tekniske problemer.
- Hvis man kigger, er det ikke så tit, at det er DSB, som har et problem, siger han til Ritzau.
Arbejdet bliver ikke tilrettelagt sådan, at det rammer kunderne mindst muligt, siger han videre.
DSB's nuværende kontrakt med staten løber fra 2015 til og med 2024. Næste år skal der forhandles en ny kontrakt på plads for driften.
Steen Thomassen ser gerne, at udbuddet ændres, så der ikke kun er fokus på, hvad staten skal betale for togdriften. Der bør være et større fokus på at forbedre den offentlige transport.
- For mig er det egentlig lige meget, om det er det ene eller det andet firma, som tager sig af opgaven.
Staten udbetaler årligt cirka fire milliarder kroner i kontraktbetaling til DSB. De mange forsinkede tog har imidlertid ikke en direkte økonomisk konsekvens for DSB i forhold til sin ejer.
Transportministeriet oplyser til TV 2, at DSB ikke betaler kompensation til staten, når de ikke lever op til de ellers aftalte krav om kundepunktlighed.
Kunderne har dog krav på kompensation, hvis toget er mindst 30 minutter forsinket.
I 2022 udbetalte DSB 24,3 millioner kroner i kompensation til forsinkede pendlere gennem den såkaldte pendlerrejsegarantiordning. Det er ifølge TV 2 fire gange mere end i 2021.
/ritzau/