- Jeg er ked af mine fejl.
Med disse ord sluttede general Suharto sine 32 års diktatur i Indonesien, da han i 1998 blev tvunget til at træde tilbage efter et studenteroprør, som kostede mindst 500 studerende livet.
Hvor mange fejl, Suharto begik gennem sine 32 år ved magten, er omdiskuteret. Nogle kalder ham "ondsindet diktator med blod på hænderne", mens andre mener, at "historikere vil se hans bidrag til Indonesien i et meget positivt lys".
Suharto - som ligesom mange andre indonesere kun havde et navn - blev født under ekstremt fattige kår i 1921, og det lå bestemt ikke i kortene, at han skulle blive en af verdens rigeste og mest magtfulde mennesker.
Han nåede aldrig længere end mellemskolen, og måtte engang sige sit job i en bank op, fordi han havde ødelagt sit eneste pæne sæt tøj i en cykelulykke.
Militærkarriere
Suhartos nøgle til magt kom, da Anden Verdenskrig brød ud. Han sluttede sig til den hollandske kolonihær og kæmpede sig de næste femten år op i hierakiet først hos hollænderne, så hos japanerne - da den hollandske hær overgav sig til dem - og dernæst i den indonesiske hær, som kæmpede for uafghængighed mod hollænderne, der efter krigen ville have sin koloni retur.
Ved Indonesiens uafhængighed i 1950 var Suharto oberst og de næste 15 år fik han kæmpet sig op til de øverste grader i militæret og en titel af general.
Det var fra denne position, at Suharto greb magten i Indonesien i 1965, da et kup mod landets leder, Sukarno, gik galt. Sukarno blev beholdt som en marionetdukke indtil 1967 og året efter blev general Suharto officielt udråbt til Indonesiens præsident.
Skabte ro og massemord
Hen over de næste årtier skabte Suharto stabilitet og økonomisk fremgang i Indonesien, som blev et førende land i regionen. Han var god til at udnytte verdenssituationen og fremstillede sig selv som frontkæmper mod kommunismen, hvilket skaffede ham Vestens opbakning både politisk og økonomisk.
Men fremgangen kom ikke alene. Suhartos modstandere blev udsat for massiv undertrykkelse, og op mod en million blev slået ihjel. Ifølge Benedict Richard O Gorman Anderson fra Cornell Universitet døde mindst 200.000 af Østtimors befolkning på 700.000 mennesker efter Indonesiens invasion af landet i 1975.
Suharto er "en ondsindet diktator med blod på sine hænder - i løbet af årene er det blod fra et sted mellem en halv og en hel million mennesker," siger professor Anderson ifølge New York Times.
Multimilliardær
Under Suharto mistede Indonesien ikke kun massive mængder menneskeliv. Suharto og hans familie fik også raget godt til sig af landets penge. Så meget, at Suharto sidste år lå øverst på en liste over korrupte statsledere, som FN og Verdensbanken havde sammensat. Ifølge listen havde Suharto og hans familie stjålet mellem 75 og 175 milliarder kroner fra Indonesien.
Det var da også økonomi, som i sidste ende førte til Suhartos fald i 1998. Asiens økonomiske sammenbrud i 1997 ramte også Indonesien hårdt, hvilket førte til kampe mellem studenter og militær. Flere hundrede demonstranter døde. Men Suharto kunne ikke holde fast på magten og gik 21. maj 1998 af som præsident.
Mentalt svækket
Siden Suhartos afgang som præsident har der været flere forsøg på at retsforfølge ham for korruption. Men uden held. I 2000 anklagede Indonesiens regering ham for at have begået underslæb for tre milliarder kroner. På grund af dårligt helbred fik Suharto dog frafaldet anklagerne.
Da Suharto døde søndag var Indonesiens regering i færd med at efterforske ham for brud på menneskerettighederne blandt andet på drabene af mere end en halv million mennesker i 1960 erne.
Indonesiens rnuværende præsident har erklæret en uges landesorg for at mindes Suharto.