Hopper dit energiniveau op og ned, så kan du muligvis skyde skylden på dit indtag af mad – og der findes, ifølge ernæringsekspert Dawn Napoli, et par fælder, du muligvis ikke har tænkt over.
Bananer
Du spiser den måske ofte, når du har brug for energi midt på eftermiddagen, men den kan faktisk gøre dig træt, siger Dawn Napoli:
"Mad, der indeholder meget magnesium som banan, græskarkerner og hellefisk, gør dig træt. Dette mineral er nemlig muskelafslappende, og er en rigtig god spise før sengetid, men kan altså også påvirke din energi i løbet af dagen."
Det er disse ting der kan give dig et hurtigt energi boost. Læs mere på soendag.dk
Kirsebær
De små røde bær kan også spille en rolle, når det kommer til dit energiniveau og det gør de, fordi de er fyldt
med melatonin. Derfor anbefales kirsebær og kirsebærjuice ofte som et naturligt middel til at hjælp mod søvnløshed, forklarer Dawn Napoli:
"Kirsebær kan rent faktisk hjælpe dig med at regulere din søvn, så det er en god hjælp mod netop det. Men de kan netop også derfor være en dårlig idé som en middagssnack."
Rødt kød
Det høje fedtindhold i rødt kød som steaks og hamburgere kan godt efterlade dig med en følelse af at være døsig, siger Dawn Napoli:
"Det tager meget energi at bryde fedtet ned, så alt din krops energi kommer til at fokusere på det."
Hun forslår, at du i stedet spiser en laksebøf eller andet, der er rig på Omega-3, som i stedet kvikker hjernen op og gør den mere fokuseret.
Frosne grøntsager er ofte sundere end friske. Læs hvordan det hænger sammen på soendag.dk
Kaffe
Det er vi mange, der drikker en del af og det har mange gode effekter, men kan også gøre dig mere træt end frisk, forklarer Dawn Napoli:
"Det giver dig en hurtig opkvikning i en time eller lidt mere, og så ender du med at være træt bagefter, når koffeinen aftager."
Hun råder folk til, at de drikker deres kaffe i små doser over dagen og gerne stopper en gang over frokost, så du ikke er påvirket af koffeinen, når du en gang skal sove. Hun siger, at mange også bruger kaffe som energi-booster om morgenen i stedet for morgenmad, og her er det altså vigtigt, at du stadig husker at
spise morgenmad.
Desuden nævner hun brød og sukker som nogle af de mad-fælder, folk ryger i, når de spiser mad i løbet af dagen. Det hjælper måske kortvarigt, men det gør dig altså ekstra træt og det kan gøre din søvnige eftermiddag endnu mere svær at komme igennem.
Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media