Hvis du ikke aner, hvad jeg taler om, gætter jeg på, at du ikke er blevet skilt i tiden efter 1. januar 2007. Det er jeg og mange andre. Og vidste man det ikke inden, fandt man under sin bodelingsforhandling pludselig ud af, at de forudsætninger, man var blevet gift under, ikke længere gjaldt.
På blot 17 dage, uden synderlig information og ikke mindst med tilbagevirkende kraft havde man gjort danske kvinder til langt fattigere pensionister end deres (eks)mænd.
For med den nye skilsmisselov fra det Herrens år 2007 (Lov om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v., red.) trak man pensionerne ud af fællesejet, så de ikke længere skulle deles ved en skilsmisse – uanset hvad ægtefællerne havde lavet af indbyrdes aftaler om kun at indbetale eller indbetale langt størsteparten på mandens pension.
Det var der nemlig flere fordele ved på det tidspunkt, og det var uden risiko for som kvinde at miste noget i sin alderdom, da pensionerne jo netop indgik i fællesejet, som altid skal deles, medmindre man har lavet særeje eller ægtepagt på andre vilkår.
Men med Lars Barfoed (K) i spidsen blev pensionerne pludselig særeje. Tak for L…!
Mit er mit, og dit er dit
Man kunne sagtens argumentere for, at kvinderne jo har deres egen pension, så hvad er problemet?
Det er bare ikke helt så simpelt. For jo, langt de fleste kvinder har og havde deres egen pensionsopsparing, men langt fra alle. Der findes stadig kvinder, der har gået hjemme eller arbejdet noget mindre for til gengæld at tage sig af familien og stolet på en fælles alderdom med fælles pensionsopsparing – eller som minimum at de var sikret i deres otium gennem de gensidige aftaler, de havde lavet med deres ægtefælle.
Og så er der stadig i dag, ligestilling til trods, kæmpestor forskel på mænds og kvinders pensionsopsparing. Når vi dertil lægger, at kvinder stadig lever længere end mænd, bliver billedet endnu værre, da vi skal fordele vores langt mindre pension udover flere år.
Men det bliver værre endnu, hvis parret har fået børn, for forskellen på mænds og kvinders pensionsopsparing er ’kun’ 7%, hvis de ikke har børn. Så snart de små fødder gør deres indtog, stiger forskellen voldsomt. Mødre med to børn har 23% lavere pension end fædrene, med det tredje barn stiger forskellen til 29% og hele 38%, hvis man har fire eller flere børn.
Det største tyveri siden guldhornene
Det siger næsten sig selv, at jeg som syvbarnsmor er meget for, at denne lov bliver lavet om igen. At den overhovedet blev til virkelighed, har jeg stadig ikke helt forstået, for det skortede ikke på advarsler fra advokatstanden, der igen og igen påpegede de helt åbenlyse urimeligheder over for daværende familieminister Lars Barfoed (K), som dog ikke var til at hugge eller stikke i. Loven var god nok og skulle gennemføres på trods af konsekvenserne for hundredetusindevis af kvinder landet over.
Og så er der det helt astronomiske beløb, der var tale om. For med denne lovændring fjernede man, hold nu fast i bordkanten, 650 milliarder gode danske kroner fra kvinderne. 650 MILLIARDER!
Hvis du ikke helt kan fatte størrelsen, så er det nogenlunde det samme, som vi bruger på hele den offentlige sektor herhjemme om året. Eller vi kan kigge på Sanjay Shah & co., der stjal i omegnen af 12 mia. kr. fra statskassen. Men staten selv stjal for 18 år siden mere end 50 gange det beløb fra kvinderne – i nogenlunde stilhed, med lynets hast og uden at blinke med øjnene.
Det var i den grad en omvendt Robin Hood…
Du kan jo bare lave en ægtepagt
Lige nu er der nye røster ude, der taler for en tilbageførsel af pensionssærejet til fælleseje med LA i spidsen. Ja, hvem havde troet det?! Men jeg er ligeglad med, hvem der stiller forslaget, bare det bliver til noget. Og de står da heldigvis heller ikke alene med denne dagsorden, som bakkes 100% op af SF, og både Venstre og DF gerne vil være med til at kigge på.
Men flere er også ude at påpege, at det vil være langt mindre kompliceret, hvis parterne ’bare’ laver en ægtepagt. Og det ville det måske også, men (for der et par men’er her) det er for det første ikke gratis, da det koster en afgift til staten og for de fleste også et besøg hos en advokat for at sikre et juridisk bindende dokument.
Men det største ’men’ her er, at det jo kræver enighed parterne imellem. Og at du som kvinde skal finde de helt store argumenter og overtalelsesevner frem for at overtale din mandlige halvdel til også at skrive under.
Forestil dig, både den gang og nu, at du som mand lige har fået et større millionbeløb foræret af staten, som du helt lovligt har ret til at beholde for dig selv. Nu skal du så gå med til at ’forære’ halvdelen til din hustru og børnenes mor og tilmed betale for at få det effektueret. Og forestil dig at være kvinde i denne konstellation, hvor du nu skal gå tiggergang til din mand og bede ham om at give dig det, der før faktisk var din ret.
Det er på ingen måde meget nemmere og mindre kompliceret for nogen som helst andre end lovgiverne. Og hvis det kunne krævede et pennestrøg at tage pengene i sin tid, burde de vel kunne gives tilbage på helt samme måde: Med et pennestrøg, ikk’?!
Charlotte Højlund er en af Avisen.dk's faste debattører og klummeskribenter. Foto: Privat