For 66 millioner år siden blev Jorden ramt af en meteor, der ændrede vores verden for altid.
Eksplosionen var så voldsom, at den påvirkede klimaet overalt på kloden, og mere end 60 procent – måske helt op til 75 procent – af alt plante- og dyreliv forsvandt.
Den cirka 12 km store sten fra rummet, der slog ned ved Yucatán-halvøen i Mexico og resulterede i det cirka 200 km store Chicxulub-krater, udryddede blandt andet alle de dinosaurer, der ikke kunne flyve.
Nu har et hold forskere analyseret støvet fra meteoritten. Støv, der sammen med aske blev aflejret overalt på kloden og nu kan findes mange steder, blandt andet i Stevns Klint.
Metaller i støvet fortæller en historie om himmellegemet, nemlig at det stammer fra en primitiv asteroide, der engang blev dannet længere ude end Jupiter, skriver Videnskab.dk.
Derved er forskerne blevet endnu klogere på, hvad der skabte det enorme mexicanske krater og forårsagede katastrofen, der udryddede størstedelen af alle vores dyre- og plantearter.
- Vi fandt ud af, at sammensætningen af den asteroide, der skabte Chicxulub-krateret, er den samme som for kulstofholdige meteoritter, altså fragmenter af kulstofholdige asteroider, der oprindeligt blev dannet uden for Jupiters bane, skriver Mario Fischer-Gödde, forsker ved Universität zu Köln og førsteforfatter på den nye videnskabelige artikel, til Videnskab.dk.
Med de nye analyser afviser forskerholdet, at "dinodræberen" var et stykke af en komet. Den teori blev ellers fremsat af to amerikanske forskere i 2021.
Forskerne kan med deres støvanalyser også tilbagevise en gammel teori om, at dinosaurerne blev udryddet af vulkanudbrud. Den teori passer simpelthen ikke med forskernes nye analyser af det tynde lag ler, der markerer grænsen mellem kridttiden, hvor dinosaurerne herskede, og den geologiske periode palæogen, der kom efter.
Forskerne har taget udgangspunkt i grundstoffet ruthenium, der tilhører gruppen af platinmetaller. Asteroider rummer langt mere af disse metaller end jordskorpen, og det samme gør det lag asteroidestøv, der blev aflejret over hele kloden for 66 millioner år siden.
Hvis man for eksempel kigger nærmere på Stevns Klint, kan man finde et tyndt lag mørkt ler – det såkaldte fiskeler – der rummer langt mere ruthenium og andre platinmetaller, end man finder i andre jordlag.
Netop fordi de gamle aflejringer rummer disse metaller i mængder, der kendes fra asteroider, er langt de fleste forskere overbeviste om, at en gigantisk meteor slog ned og forårsagede en verdensomspændende katastrofe dengang.
Forskerne valgte at kigge nærmere på ruthenium, fordi dette grundstof kan fortælle noget om, hvor asteroiden kommer fra. Forskellige grupper af asteroider rummer nemlig forskellige isotoper (varianter) af ruthenium.
Den såkaldte isotopsignatur, et slags ’fingeraftryk for grundstoffer’, for den ruthenium, der blandt andet er fundet tre forskellige steder i Stevns Klint, fortæller forskerne, at dinodræberen var en asteroide af C-typen.
Ruthenium-isotoperne røber også, at asteroiden sandsynligvis er dannet langt fra Jorden, helt ude på den anden side af Jupiter.
Henning Haack, geofysiker, meteoritekspert og projektleder ved Astra, har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk, og han er ikke overrasket over resultatet. Andre studier har nemlig også peget på, at det nok var en asteroide af C-typen, der ramte Jorden dengang.
- Det er ikke de første til at foreslå, men deres metode er ny og spændende. Den har ikke været set før.
ANDRE ARTIKLER PÅ VIDENSKAB.DK: