Der er snart sagt ikke den ting, æg ikke er gode for. Æg er nemlig fyldt med næringsstoffer, og har et højt indhold af blandt andet D og E vitaminer og B-vitaminerne B12, B2 samt A-vitamin og jern.
Spis æg med god samvittighed. Læs mere på søndag.dk
Men hvordan opbevarer man egentlig sine æg bedst, og kan de stadig spises, selvom datoen for sidste holdbarhed er overskredet?
Så mange æg må du spise. Læs mere på søndag.dk
Ifølge datomærkningen er æg holdbare i 28 dage, men det er fastsat under EU-regulativer. Æg holder sig generelt friske meget længere, end det datoen for sidste holdbarhed siger.
- Man kan sagtens spise æg, der har passeret holdbarheden. De er holdbare i flere uger ja endda måneder efter sidste holdbarhedsdato, i hvert fald hvis de bliver opbevaret koldt. Hviden og blommen har tendens til at skrumpe, når det bliver for gammelt, men det kan fortsat bruges, så længe det ikke lugter dårligt. Rådne æg kan man genkende på lugten, og de skal selvfølgelig smides ud, siger ernæringsfysiolog Terese Arnesen til KK.no.
Cecilie Wenstrup, Aller Media