Måske var det mindre diplomatisk af oppositionsleder Aung San Suu Kyi at benytte anledningen af et stort internationalt økonomisk møde i Myanmar til at brokke sig over, at hendes lands grundlov forhindrer hende i at nå sin ambition om at vinde præsidentposten.
World Economic Forum nød Myanmars værtskab. Til gengæld ønsker det tidligere paria-land at få solide udenlandske investeringer, og det kan ikke gå hurtigt nok. Jubelen over landets politiske forår skal gerne omsættes til hårdt tiltrængt økonomisk vækst.
Pengene
At Myanmar, isoleret fra vesten gennem en årrække, inviterer investeringer kan kun lokke pengestærke kræfter fra udlandet. Politikerne har besøgt i hobetal; nu kommer pengemændene, der gerne vil have en bid af det sidste store uopdyrkede område i Asien.
Lige nu gør de multinationale deres første spæde erfaringer. Visa-Asiens chef udtalte meget malende i henhold til ABC.net.au, at "verden er ved at vænne sig til, at Myanmar ikke er et Shangri-La." Han tilføjede, at landet er uudforsket og at tiltroen til, at der kan gøres forretninger i Myanmar, er netop "tro."
Der er brug for snart sagt alt; telefoninvesteringer, fødevareindustrier, infrastruktur til mange milliarder. Det er mest de vestlige firmaer, der hamrer på døren, idet Europa og USA har løftet deres sanktioner. Asiatiske og ikke mindst kinesiske investorer fik adgang tidligere, fordi de ikke blandede sig i politik.
Nuværende præsident
Det australske tv-journalist Jim Middleton har fået et interview med Myanmars præsident Thein Sein, hvor reporteren stiller de vanskelige spørgsmål om udvikling, demokrati, guerillaer, etniske forfølgelser og politik - ikke mindst om oppositionsleder Aung San Suu Kyi kan stille op.
Tingenes tilstand dikterer, at Aung San Suu Kyi ikke kan vælges, fordi hun har to børn, der er britiske statsborgere. En ændring af grundloven kræver 75 procent af stemmerne i parlamentet. At opnå det kan være svært, fordi en fjerdedel af alle medlemmerne er militærets udpegede folk.
I interviewet med australsk tv afviste præsident Sein overhovedet at bruge sin indflydelse til at påvirke parlamentet med den begrundelse, at statsmagten var opdelt, og at han slet intet havde noget at skulle sige. Præsidenten understregede, at Aung San Suu Kyi jo allerede var i parlamentet.
Thein Sein er tilsyneladende selv kandidat til sin nuværende post. "Det er ikke op til mig at bestemme, om jeg (selv) bliver præsident," svarede han.
Store problemer
Ikke overraskende fremhævede præsidenten sin bedrift med at skabe fred i landet efter 60 års konflikter, hvor der ved hans overtagelse af præsidentposten for tre år siden var 11 væbnede opstande. Der er nu våbenhviler eller fredsaftaler med alle, sagde han. Myanmar har over 100 folkeslag indenfor sine grænser.
I forbindelse med de blodige konflikter mellem buddhister og muslimske rohingyaer virkede han kompromisøs, og agter ikke at give hele den sidstnævnte forfulgte befolkningsgruppe statsborgerskab. Kun de, der er født i Myanmar, kan få statsborgerskab. Lige nu kan ingen af dem.
I øvrigt afviste han, at der var tale om etniske og religiøse konflikter. Det var overreaktioner på kriminelle handlinger.