Længe har økonomerne diskuteret, hvad de samfundsmæssige konsekvenser bliver af den historisk lave rente, som verden i øjeblikket er vidne til. Men én ting lader til at være sikkert:
Den yngre generation kommer til at tabe, skriver Information.
Det rekordlave renteniveau, som Den Europæiske Centralbank i sidste uge bebudede vil fortsætte, medvirker nemlig til, at boligpriserne stiger, og at afkastet fra danskernes pension fremover bliver lavere og pensionsselskabernes investeringer mere risikofyldte.
Det betyder først og fremmest, at de unge må spare mere op end ældre generationer, hvis de vil have det samme udbetalt i pension. Og at de samtidig skal løbe større ricisi for at kompensere for det tabte.
"Konsekvenserne af de lave renter er størst for yngre mennesker. Og det er renters rente-effekten. De unge får en meget længere periode med lave afkast, fordi renten forventes at være lav i mange år endnu," siger Jesper Rangvid, finansieringsprofessor ved CBS og ekspert i renter.
Som formand for et uafhængigt udvalg nedsat af de danske pensionsselskaber har han regnet på, hvad danskerne pr. 1. januar 2019 skal forvente at få i afkast af deres pensionsopsparing som følge af de lave renter.
Beregningerne viser, at en 25-årig, der netop skal til at spare op til sin pension, kan forvente knap 15 procent mindre i udbetaling af pension hvert år, end det de ville have fået udbetalt baseret på tidligere prognoser.
Det svarer til en ændring i slutformue på minus ti procent. En 55-årig med en opsparing på halvanden mio. kr. kan til sammenligning forvente en slutformue, der er fem procent mindre, end hvad tidligere prognoser lovede.
"Når vi går på pension, vil vores pensionsformue være mindre, end den ville have været uden det lave renteniveau. Og det betyder i sidste ende, at hvis ikke vi gør noget, så skal man forvente en lavere pension," siger Jesper Rangvid.
Mens mange af de danskere, der nu er på vej på pension, har haft en lang periode med højt afkast, skal de unge fremover træffe et valg for at kompensere for den dårligere forrentning af deres pensionsopsparing, forklarer Torben M. Andersen, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, der også er medlem af udvalget.
"Hvis vi tager en frisk 20-årig, som starter sin pensionsindbetaling i dag, er han eller hun tvunget til acceptere en lavere pension, spare mere op eller gå senere på pension," siger han.
Torben M. Andersen forklarer, at der er to årsager til, at pensionskassernes realafkast i disse år er lavt som følge af den lave rente.
Den ene er den aldrende befolkning, hvor det stigende antal ældre, som sparer op til pension, er med til at presse renten ned. Den anden årsag er, at der i de seneste år har været en nedadgående tendens i produktivitetsvæksten.
"Kombinationen af det demografiske træk og den nedadgående trend i produktivitetsvæksten giver en cocktail, der presser realafkastet ned. Udsigten er, at det også vil være sådan fremadrettet," siger Torben M. Andersen.
At levetiden samtidig er stigende, gør, at pensionsselskaberne generelt står over for en "voldsom" problematik, mener han.
"Når vi lever længere, skal pengene strække længere, fordi vi trækker på pensionen i længere tid. Og når så afkastet er lavt, så vokser kagen ikke så meget, som den ellers kunne have gjort."
Renteniveauet betyder, at afkastet på traditionelle investeringer i f.eks. statsobligationer vil blive mindre.
Jesper Rangvid forklarer, at pensionsselskaberne tidligere regnede med, at obligationer ville give et afkast på fire procent om året. Men fra 1. januar har man nedjusteret forventningerne, så man nu kun kan regne med et afkast på én procent af investeringer i obligationer.
Derfor begynder pensionsselskaber også i stigende grad at droppe opkøb af obligationer. I stedet omlægger de pensionsordninger til såkaldt markedsrenteprodukter for at kompensere for det lavere afkast. Med de utraditionelle investeringer bærer kunden i sidste ende selv risikoen for eventuelle tab, forklarer Torben M. Andersen.
Med andre ord skal de unge løbe en større risiko med deres pensionsopsparing, end ældre generationer har gjort.
"De almindelige danskere tager mere direkte risiko på godt og ondt. Det er sjovt, når det går godt, fordi man kan få høj pension. Men det er ikke sjovt, når det går dårligt," siger Torben M. Andersen og tilføjer, at omkring to tredjedele af alle de penge, der i dag placeres i pensionsordninger, ryger ind i et markedsrenteprodukt.
Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, fortæller, at pensionskassen tidligt har taget konsekvensen af de lave renter og omlagt medlemmernes investeringer fra traditionelle obligationsinvesteringer og over i de andre investeringstyper, som forventes at give et højere afkast.
"Vores svar har været at skrue op for investeringer i bæredygtige byggerier og forskellige former for infrastrukturaktiver – især inden for vedvarende energi, hvor vi har bygget en stor investeringsportefølje op. Det giver et stabilt afkast over obligationsrenten og er mindre afhængige af, hvad der sker på de børsnoterede markeder," siger han.
Ikke destro mindre må pensionskunderne indstille sig på lavere afkast fra deres pensionsopsparinger, understreger han.
"Obligationer er ikke længere særlig interessant for langsigtede pensionsopsparinger, og aktierne er dyrt prissat," siger han.
Derfor er det ifølge ham en god idé for den enkelte dansker at tjekke sin pensionsopsparing og overveje, om udsigten til et lavere afkast skal betyde, at man vil spare mere op.
"Det er især relevant, hvis man er bekymret over, om man kan leve op til forventningerne om, at pensionsalderen skal stige de kommende år, siger han.
Han advarer dog samtidig mod "at gå i panik".
"Pensionskasser har mulighed for at justere investeringspolitik, som samtidig gør noget godt ved den grønne bundlinje," siger han.
Karsten Kjellerup Kjeldsen, investeringsdirektør i Industriens Pension, fortæller, at pensionskassen de seneste ti år har haft et gennemsnitligt årligt afkast på 8,7 procent af sin investeringsportefølje. Fremadrettet forventer de, at niveauet vil falde til omkring fem procent.
"Så det har været bedre, end det bliver fremadrettet," siger han.
Han forklarer, at pensionskasserne samlet set har nedbragt deres beholdning af klassiske statsobligationer og bevæget sig ind i andre aktiver og investeringer.
"Vi må konstatere, at vi med det rentemiljø, der er, får lavere afkast. Det kræver, at vi som investor er mere aktiv og vågen på den samlede mængde af risiko i porteføljen," siger Karsten Kjellerup Kjeldsen.
Det er ikke kun i pensionsalderen, at de unge taber på de lave renter. Det samme sker på boligmarkedet. De stigende boligpriser som følge af den lave rente gør det nemlig sværere for de unge at komme ind på ejendomsmarkedet – ikke mindst i storbyerne.
Som Information skrev onsdag er det med til at øge formueuligheden i Danmark, fordi lavindkomstgruppen hægtes af udviklingen.
"Boligejere, som typisk er lidt oppe i årene, har fået en formuegevinst på grund af de lave renter. Taberne er dem, som skal købe deres første bolig, som jo typisk er de yngre. For dem gør de højere boligpriser det alt andet lige sværere at komme ind på boligmarkedet," siger Jesper Rangvid.
Han understreger dog samtidig, at de lave renter medfører mindre renteudgifter til boliglån. På den måde kan de yngre betale et lidt større lån. Det kan dog ramme dem, hvis boligpriserne vender. Efter finanskrisen har man indført regulering, der sætter grænser for, hvor stort et lån man kan tage.
"Dette er for at beskytte boligejerne, og i sidste ende dansk økonomi. Det kan dog gøre det sværere for de unge at få et tilstrækkeligt stort lån, selvom de måske godt kan betale lånet, da renterne er lave," siger han.
Information