Selvom regeringsfarven er blå, bakker et stort flertal af danskerne op om arbejdernes internationale kampdag, hvor de røde faner foldes ud.
I en rundspørge foretaget af analysebureauet Wilke for Avisen.dk reagerer mere end dobbelt så mange positivt som negativt på 1. maj som en markering af arbejdernes internationale kampdag.
Rundt regnet en tredjedel mener, at der stadig er meget at kæmpe for på dagen, en tredjedel støtter traditionen, men savner mere indhold på dagen, mens den sidste tredjedel afviser kampdagen. (Se detaljer i boksen nederst.)
Til gengæld er det kun hver tiende af de repræsentativt udvalgte danskere, som har planlagt at tage til et arrangement med taler og lignende. En anden tiendedel ved det endnu ikke.
Tallene overrasker ikke formanden i hovedorganisationen LO, Lizette Risgaard.
- Det afspejler vel meget godt, hvordan samfundet ser ud. Mange har måske aldrig været til 1. maj eller er et andet sted, hvor man ikke er opmærksomme på, hvad de faglige fællesskaber betyder, siger hun til Avisen.dk.
Kan godt fejres hjemme
Lizette Risgaard mener godt, man kan fejre 1. maj uden at gå til demonstrationer eller høre taler. Bare man husker på, hvad arbejderkampen har betydet og stadig betyder.
- Man kan godt fejre det hjemme i sin have eller kolonihave, så længe man bakker op om, at ens fagforening er med i de faglige fællesskaber, siger hun med slet skjult reference til de såkaldt gule fagforeninger, som blandt andet ikke forhandler overenskomster sammen med hovedorganisationerne.
- Hvis der ikke var den danske model og en fagbevægelse, havde man ikke haft den løn eller de pensions- og ferieordninger, man har. Der er ingen naturlighed i det – det er der nogen, der har kæmpet for, minder LO-formanden om.
Og der er stadig masser at kæmpe for, både i Danmark og i resten af verden, understreger hun.
LÆS OGSÅ: Lizette Risgaard: Der er stadig masser at kæmpe for
- Der er stadig et stykke vej til den dag, hvor der ikke er længere er nogen, som må nedlægge arbejdet, fordi arbejdsmiljøet er så ringe, at man risikerer at blive slået ihjel af det. Ved at være solidariske og stå sammen kan man opnå mere, end ved at stå alene. Det er det, 1. maj handler om.
En familiefest
Jakob Mathiassen er betonarbejder og forfatter til bl.a. ’Beton – historier fra skurvognen’. Blandt betonarbejderne er der ingen kampstemning forbundet med dagen, fortæller han.
- Blandt mine betonarbejder-kollegaer betyder det ikke noget. Der er vel almindelig opbakning til 1. maj, både fordi det er en fridag, og fordi det repræsenter noget, som man historisk er stolt af, siger Jakob Mathiassen til Avisen.dk.
Ude på byggepladserne ved man godt, at der er gode forhold i Danmark, fordi arbejderbevægelsen har kæmpet for det. Man tager måske i Fælledparken, men det er mere som en familiefest. Man møder alle vennerne og hygger sig, fortæller Jakob Mathiassen.
Der er ikke meget kampgejst, selvom frustrationen er stor over det helt store emne i skurvognene: Social dumping.
- Problemet med social dumping er jo det bedste argument for fagbevægelsen i de her år. Men der har ikke været en eneste demonstration i København med 1000 byggearbejdere, som har krævet kædeansvar. Der er et eller andet, der ikke lykkes, lyder det fra Jakob Mathiassen.
Ingen begejstring
Der er lang afstand fra betonarbejderne til fagbevægelsen, mener han. Han gætter på, at det hænger sammen med, at fagbevægelsens krav er defensive: Undgå social dumping, undgå forringelser.
- Jeg tror, at fagbevægelsen har været fanget i en kamp, der hedder ’ikke et skridt baglæns’. Men det er ikke noget, der kan sætte drømmene i gang. Det kan ikke begejstre. ”Lidt flere lærepladser, en lille smule højere løn” – det er jo en slags dagligdags krav, siger Jakob Mathiassen.
Større enhed i fagbevægelsen
Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet mener, at man skal være forsigtig med at tolke for meget på opbakningen til fagbevægelsen ud fra holdningen til 1. maj. Og det, at den falder på en søndag, gør det anderledes, for der kan folk have deres sædvanlige søndagsplaner. Men to tredjedele, som bakker op, lyder af meget, synes han.
- Det er da en stor del. Men om nogle er glade for at få en fridag og komme i kolonihaven, eller om de gerne vil markere socialt sammenhold og nødvendigheden af fagbevægelsen, det er svært at sige, siger Jesper Due.
På mange måder er der kommet mere fest og mindre kamp over dagen, fortæller han. For engang var fagbevægelsen langt mere opdelt i fraktioner med forskellige politiske tilhørsforhold. Kommunister, socialdemokrater og SF’ere holdt 1. maj hver for sig.
- Der var en krig mellem forskellige fraktioner engang, det er helt ændret i dag. Før 70’erne var der heller ikke mange offentligt ansatte – udover dem på LO-området – der markerede sig første maj. Der er en større enhed i dag, og man accepterer en større politisk spredning. Nu er det mere i forhold til Krifa og Det faglige Hus, man er rivaler, siger Jesper Due.
Undersøgelsen: Gennemført af analysebureauet Wilke i perioden 31. marts til 11. april i år. 1001 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år har deltaget.
Spørgsmål 1: Det er snart 1. maj, der fejres som arbejdernes internationale kampdag med demonstrationer i mange byer. I år falder 1. maj på en søndag. Hvordan planlægger du at bruge dagen:
10,3 procent svarer: Jeg går til et 1. maj-arrangement med taler, sange og lignende
64,3 procent svarer: Jeg holder fri som normalt på en søndag og går ikke til 1. maj
14,1 procent svarer: Andet
11,2 procent svarer: Ved ikke
Spørgsmål 2: Hvad mener du om 1. maj som en markering af arbejdernes internationale kampdag?
32,4 procent svarer: Dagen er helt på sin plads. Der er stadigvæk meget at kæmpe for
29,3 procent svarer: Det er en udmærket tradition, men der er for meget fadøl og for lidt indhold i arrangementerne
28,8 procent svarer: Det er en forældet tradition
9,4 procent svarer: Andet/Ved ikke