Flemming Skydsgaard har været kæreste med Marie Vorre Andersen i tre år. Parret har sammen købt lejlighed, men har ikke lavet testamente.
Hvis Flemming dør, er det derfor hans forældre, der arver hans del af lejligheden.
Marie risikerer på den måde at blive en af de mindst 200 danskere, der hvert år må gå fra hus og hjem, fordi samleveren dør, og parret aldrig lavede testamente eller blev gift.
I de tilfælde arver den efterladte nemlig ingenting. Heller ikke selvom parret har børn eller har boet sammen i mange år.
Finn Taksøe-Jensen er forhenværende professor i arveret og står bag udregningen. Han mener, at ugifte par burde have nogle af de samme rettigheder som gifte.
»Arv har noget at gøre med socialt samvær, og reglerne skal laves, så de passer til det. Det skal passe til den måde, vi lever på i dag,« siger han og refererer til moderne familiemønstre med fællesbørn, bonusbørn og par, der vælger at leve sammen uden at være gift.
Et enig ekspertudvalg mente ellers, at den nye arvelov, der træder i kraft 1. januar 2008, skulle følge de moderne familiemønstre og tilgodese de omkring 315.000 par, der bor sammen uden at være gift.
Venstre gik imod
Men sådan gik det ikke, fordi blandt andre Venstres folketingsgruppe gik imod. I juni sagde integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), medlem af Retsudvalget, til Jyllands-Posten:
»Man foretager sig noget, når man indgår en pensionsordning. Man foretager sig noget, når man gifter sig. Og hvis man vil have arveret, må man gøre noget, så må man skrive et testamente. Det er vores synspunkt.«
Men mange tror fejlagtigt, at de automatisk arver hinanden, forklarer Anja Cordes, der er advokat og formand for Danske Familieadvokater.
»Det er en udbredt misforståelse, at ugifte samlevende har ret til at arve.«
Lige nu bliver mindst 200 danskere hvert år smidt på porten, men det tal bliver højere de kommende år, mener Finn Taksøe-Jensen.
»Med den vending, der har været på boligmarkedet, bliver det værre. En kvinde, der mister sin mand og måske står alene med børnene, risikerer også både at miste sit hjem og få en kæmpe gæld,« siger han.
»Hun har ikke råd til at blive i boligen og kan ikke få den solgt, fordi det lige nu er svært at komme af med ejendomme. Derfor ryger den på tvangsauktion, hvor hun får en pris, der er langt under, hvad de selv har betalt. Så står hun med gæld oveni.«
Selvom det værst tænkelige skulle ske, bliver Marie dog aldrig ladt i stikken, mener Flemming Skydsgaard.
»Det kunne aldrig falde mine forældre ind, at hun ikke skulle have lejligheden.«