Dansker dræbt i skiulykke

Det var her - i idylliske Alpbachtal - en dansk mand i sidste uge mistede livet.

En 51-årige mand døde i sidste uge i Østrig.

En 51-årig dansk mand mistede i sidste uge livet under en skiferie i østrigske Wildschönau Alpbachtal.

Det skriver den østrigske avis, Tiroler Tageszeitung.

Torsdag morgen var manden ude på de snedækkede pister, men af en eller anden grund kom han på afveje på piste 46a, og kørte in i et træ.

Det lokale beredskab var hurtigt på stedet, hvor de gav manden førstehjælp, og kort efter blev han fløjet med helikopter til hospitalet i Innsbruck.

Men lægerne kunne intet stille op, og fredag døde manden af sine kvæstelser

Over for B.T. oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice, at den dansk statsborger er omkommet i Østrig, og at de pårørende er blevet underrettet.

Borgerservice må på grund af reglerne om tavshedspligt ikke oplyse yderligere om ulykken.