En omstridt hastelov om fratagelse af statsborgerskabet fra danske fremmedkrigere er torsdag blev vedtaget af et flertal i Folketinget.
Loven skal primært ramme danske fremmedkrigere, som kæmper for den militante bevægelse Islamisk Stat i Syrien og Irak.
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte for. De Radikale, Enhedslisten og Alternativet stemte imod. SF stemte hverken for eller imod.
Med vedtagelsen bliver det dermed muligt for udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) at fratage danske fremmedkrigere deres statsborgerskab. Endda uden rettergang.
Netop den sidste detalje gør, at SF ikke støtter loven, selv om partiet bakker op om selve intentionen i loven. En automatisk domstolsprøvelse skulle have indgået i loven, hvis SF skulle have stemt for.
Som loven først blev foreslået af S-regeringen, ville en fremmedkriger have fire uger til at klage over frakendelsen af sit danske pas.
Det er fra flere sider blandt andet blevet kritiseret, at fremmedkrigerne vil få besked via e-boks om fratagelsen af statsborgerskabet. Altså måske mens de befinder sig i en konfliktzone i Mellemøsten.
Der bliver dog nu mulighed for få dispensation, hvis der er en god grund til, at personen ikke har sendt sin klage inden for fristen på fire uger.
- Det bliver sådan, at hvis ikke selv man kan gøre det, så vil man få mulighed for at overskride den fire ugers frist, og det vil i sidste ende være en dommer, der kan afgøre, om man selv kan gøre for, at man ikke svarede inden for tidsfristen, sagde Tesfaye onsdag til DR Nyheder.
Under førstebehandlingen af lovforslaget onsdag kom det frem, at der er et flertal for at lade lovændringen ledsage af en såkaldt solnedgangsklausul.
Det betyder, at der er en udløbsdato, og det vil sige, at loven skal vedtages igen inden sommeren 2021.
- Vi har fremsat et lovforslag uden en solnedgangsklausul. Men vi har fået en masse høringssvar fra organisationer, der mente, at det kunne være en god idé, sagde Tesfaye onsdag til Ritzau.
- Derfor tænkte jeg at indarbejde klausulen, så flest mulige kan bakke op om lovforslaget. Det betyder, at vi inden udgangen af næste folketingsperiode, altså inden sommeren 2021, skal genbekræfte loven.
- Og der vil vi også være i en situation, hvor vi kan vurdere, hvordan loven har fungeret. Måske vil der være behov for at justere lidt, sagde Tesfaye.
/ritzau/