Jacobsen Rejser har solgt sin sidste rejse. Rejsebureauet solgte blandt andet ferierejser, krydstogter og forretningsrejser og ifølge Finans.dk havde selskabet et underskud på 787.000 kroner ved det seneste årsregnskab. Og på trods af at der blev tilført 1,25 millioner kroner, stod selskabet ikke til at redde.
Hvis man har købt en billet eller er ude at rejse, skal man henvende sig til Rejsegarantifonden og orientere sig på deres hjemmeside. Der vil formentlig blive lagt noget info ud i dag. Har man købt en pakkerejse, er man godt beskyttet og vil kunne søge dækning fra Rejsegarantifonden, som så sørger for hjemrejse med dækning af udgifter.