Den danske golfspiller Jeff Winther kan være på vej til et topresultat ved European Tour-turneringen Czech Masters i Prag.
Således gik han torsdag en fremragende første runde i 65 slag svarende til syv slag under par.
Det placerede ham i første omgang på en delt førsteplads i turneringen sammen med italieneren Andrea Pavan, Lee Slattery fra England og spanieren Nacho Elvira.
Men da alle spillere var færdig med første runde, rykkede Winther ned på en delt femteplads. Belgiske Thomas Pieters fører efter en runde i 64 slag.
Winther leverede hele ti birdies, men måtte også notere sig tre bogeys undervejs.
Danskeren lagde stærkt ud og præsterede birdies på fem huller i streg fra femte til niende hul. Faktisk var han i ni slag under par efter 15 huller, hvorefter han lavede to bogeys.
Lucas Bjerregaard kunne også være sin indsats bekendt. Han brugte 68 slag på runden.
Lidt ringere gik det for Søren Kjeldsen, som brugte 70 slag og dermed gik to slag under par. Endelig var Anders Hansen et slag over par.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.