Der må være nogle triste narkohandlere et sted i landet, efter at politiet konfiskerede omkring 2,7 tons kemikalier, der kan bruges til produktion af ecstasy.
Kemikalierne er blevet importeret til Danmark fra Kina, og den enorme mængde kan give op mod 22 millioner piller.
Afsløringen skete i fredags, hvor politiet opsnappede 16 tønder med 800 kilo af stoffet '3,4 methylenedioxyphenyl', der er råstoffet til ecstasy.
Det skete i Københavns Lufthavn i Kastrup, skriver ekstrabladet.dk.
Stoffet var kommet med fragtfly fra Kina til cargo-firmaet WFS, Worldwide Flight Services, på Kystvejen 32 i lufthavnen.
Politiet har anholdt en 37-årige mand, der stod for importen af stoffet.
Han blev i lørdags isolations-fængslet bag lukkede døre i 13 dage i dommervagten. Han sigtes for forsøg på fremstilling af ecstasy.
Kilde eb.dk