Randers FC har som oprykker i Superligaen overrasket positivt.
Efter lørdagens 2-2-kamp mod FC Nordsjælland har holdet ikke tabt i syv kampe i træk og befæster femtepladsen.
Ikke mindst på grund af træner Colin Todds krav om fight.
- Jeg synes, at spillerne levede godt op til det med en god attitude, men det er kun én ting. Vi har også evnerne til at være med, og vi har fortjent respekt, siger han.
- Vi skabte mange chancer, og spillerne er skuffede over straffesparket så sent i kampen, siger Colin Todd med henvisning til FCN-anfører Nicolai Stokholms sene 2-2-udligning.
- Man skal huske, at vi kommer fra 1. division, så vi går i den rigtige retning. Jeg ser ikke længere frem end næste kamp, men nu har vi to hjemmekampe, mod OB og AaB, hvor vi kan vise, at vi kan holde fast i toppen og fortjener at være der, siger Colin Todd.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.