Da pressen indtager skråningerne foran et sortbejdset sommerhus på toppen af Nordsjælland, er klimakset allerede overstået. Anders W. Berthelsen sidder og fryser på verandaen med en blodig forbinding på sin nøgne overkrop. Politifolk hvirvler rundt på matriklen, mens Bent Mejding og Flemming Enevold kommer ud af sommerhuset med den lille svenske skuespiller Rebecka Hemse imellem sig. Det udsmurte næseblod på hendes overlæbe lyser op på den mælkehvide hud.
En af de allersidste scener i Ole Bornedals thriller Kærlighed På Film bliver taget om og om igen på film-settet i Dronningmølle. Lige indtil instruktøren selv henvender sig til de omkring 15 journalister, der har holdt stand mod en isnende brise fra Kattegat.
»Det her er en rigtig ond film ? en thriller med kærlighed og suspense, som forhåbentlig sparker røv,« siger Ole Bornedal, der i dagens anledning er iført en grøn vinterjakke model forstkandidat.
»... og det er ikke en to er til Nattevagten ,« råber Bornedal ud over filmcrew, journalister og fotografer, inden han igen forsvinder væk i det kulørte efterårskrat.

Thrillerens alfabet

Ole Bornedal vender altså tilbage til den danske filmscene efter fem år i eksil som blandt andet teaterinstruktør på Aveny-T på Frederiksberg ? et job, han i dag betegner som en »hvepserede«.
Så hellere slappe lidt af med produktionen af en gyserfilm, hvor Bornedal tydeligvis føler sig på hjemmebane.
»Jeg laver først og fremmest gysere, fordi jeg er god til det. Og så kender jeg den koreografi, som gyserfilm har. Thrilleren har sit eget alfabet med hensyn til kameravinkler og skuespillerinstruktioner. Ja, jeg synes faktisk ikke, at det er svært at lave gyserfilm.«
Vi står og snakker på en betonbro ved det interimistiske pressecenter på film-settet. Under broen klukker en lille å idyllisk ud i Kattegat, mens Bent Mejding et sted i baggrunden brokker sig over filmmaden, som han åbenbart har haft problemer med i 14 dage. Produktionen af en gyserfilm er underlig udramatisk.
Men under den stille overflade fornemmer man, at Ole Bornedal med Kærlighed På Film forsøger at bryde vandspejlet med et plot, der ligger milevidt fra handlingen i de hverdagsdramaer, som i nogle år har præget dansk film.

Larger than life

Hvorfor tror du, at der er så langt mellem gyserne i dansk film?
»Det er vel. fordi at der ikke er særlig mange, der behersker den genre herhjemme. Grunden til, at jeg laver dem, er, at jeg godt kan lide at lave film, som er Larger than life . Jeg synes ikke, det er spændende at se film om en familie, der spiser morgenmad i et forstadskvarter, hvor moren klager over en ligtorn, og faren er småalkoholisk.«
Er Kærlighed På Film et spark i røven til alle hverdagsdramaerne på dansk film?
»Jeg tror ikke, man kan sparke de film i røven, for de er jo bare, som de er. Men ligesom min gode ven Ib Michael har sagt, så er store ulykker mere interessante end små ulykker,« siger Ole Bornedal, inden en ny journalist overtager pladsen på betonbroen. Rundt omkring i terrænet står de medvirkende i filmen og giver interview til pressen. Alt er, som det plejer at være på sådan en åben pressedag på film-settet, og så alligevel ikke. Svenskeren Rebecka Hemse trisser stadig rundt med næseblod på overlæben.
Kærlighed På Film forventes at få premiere i august 2007.