Kan skolesekretærerne hjælpe lærerne med at få en ny aftale om arbejdstid? Er sekretærernes arbejdstidsregler 'nøglen' til et forlig?
Det vil vise sig i forhandlingerne om en ny overenskomst, der fortsætter fredag mellem Danmarks Lærerforening og de kommunale arbejdsgivere.
For lærerne er det et hovedkrav atter at få arbejdstidsregler med i overenskomsten i stedet for en henvisning til den lov, som blev resultatet af arbejdsgivernes omfattende lockout af underviserne og det efterfølgende politiske indgreb i 2013.
Netop lærernes forhandlinger har nu igen stor bevågenhed, fordi samtlige faglige organisationer med medlemmer i den offentlige sektor valgte at sætte deres overenskomstforhandlinger på standby, indtil der kom skred i drøftelserne på undervisningsområdet. Arbejdstid er kernestof i en overenskomst, lød begrundelsen for den sjældne musketéred.
Under forhandlingerne har lærernes formand, Anders Bondo Christensen, ifølge Avisen.dks oplysninger fremlagt flere konkrete forslag, blandt andet skolesekretærernes arbejdstidsregler, der tidligere er aftalt med Kommunernes Landsforening (KL).
Jeg kan forstå, at I har lagt skolesekretærernes arbejdstidsregler på bordet i forhandlingerne. Kan disse regler bruges til inspiration?
- Kommunernes Landsforening har ved de seneste forhandlinger sagt, at man ønsker en tilpasning, så man ikke har så mange overenskomster på samme arbejdsplads. Derfor er det selvfølgelig oplagt at bruge skolesekretærernes aftale som inspirationskilde, siger Bondo.
Bondo: Skolesekretærer måske et godt eksempel
Han fremhæver, at skolesekretærernes arbejdstid også er tilpasset skoleårets skæve arbejdsfordeling. Samtidig understreger Bondo, at han ikke forestiller sig, at lærernes arbejdstidsregler skal være identiske med, hvad der står i skolesekretærernes overenskomst.
- De regler, som kommer til at regulere vores arbejdstid, skal modsvare de rettigheder, som andre har. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal have de samme rettigheder, men netop ved at sige, at de skal modsvare, kan vi se på, hvilke rettigheder andre kommunalt ansatte har. Der er skolesekretærerne måske et meget godt eksempel, siger Anders Bondo Christensen.
Arbejdsgivere: Der er brug for 'normalitet'
Hos arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening er topforhandler, Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), parat til at drøfte lærernes arbejdstid, men han sætter spørgsmålstegn ved, om skolesekretærernes aftale er den rigtige 'nøgle' til en aftale.
- Nu bevæger vi os tæt på forhandlingsbordet, men jeg vil sige, at vi vil have et meget stærkt blik for, at det, vi skal lave her, skal kunne fungere og administreres. Vi har brugt noget tid på at analysere forskellige gruppers arbejdstidsregler. Umiddelbart synes jeg ikke, at skolesekretærerenes arbejdtidsregler er dem, der giver allerbedst mening, siger Michael Ziegler.
Men lærernes ønske om at få en arbejdstidsaftale har han forståelse for. Der er brug for en 'normalitet' på området, mener KLs topforhandler:
- Ligesom på alle andre områder, hvor parter mødes med modsatrettede krav og så finder en fornuftig balance. Det er vigtigt, at der er aftale om, hvordan vilkårene skal være. Det er der også for andre grupper. Det bør der også være her, siger Michael Ziegler.
Som konsekvens af det politiske indgreb i 2013 blev lærerne pålagt at tilbringe mere tid på skolen end tidligere.