Børns læsevaner i fritiden har direkte indflydelse på, hvordan de klarer sig i skolen som teenagere.
Og store børn, som læser romaner og længere bøger, klarer sig bedre end de jævnaldrende, som sjældent eller aldrig læser i fritiden.
Det viser ny forskning fra University College London og University of Malaga, som er publiceret i Oxford Review of Education.
- I en stadig mere digital verden er det vigtigt, at unge bliver opfordret til at prioritere læsning, siger professor og medforfatter John Jerrim til det videnskabelige tidsskrift Eurekalert.
Forskningen viste, at læseheste i alderen 11-14 år fik et forspring svarende til tre måneders skolegang sammenlignet med dem, der aldrig læste. Og selv om tre måneder kan lyde af relativt lidt, er det en markant effekt på kort tid.
- I forvejen ved vi, at perioden i alderen 11-14 år har meget stor betydning for deres videre udvikling, siger John Jerrim.
Masser af gode grunde
I det hele taget af der masser af grunde til at bakke op om læsningen - også hos større børn.
Det siger Stine Reinholdt Hansen, der er ph.d. i børns læsevaner, forsker ved University College Lillebælt og ansvarlig for de seneste to undersøgelser af børns læsevaner i fritiden.
Og det handler ikke bare om, at det løfter præstationen i skolen.
- Når børn læser i dybden, træner de både deres tålmodighed, evne til at sortere i informationer og tage kritisk stilling til indholdet. Og det ruster dem både i uddannelsessystemet og livet generelt, siger hun.
Effekten er størst, når teenagerne dykker ned i lange tekster. Det viser både dansk forskning og det nye studie fra Oxford Review of Education.
Men hvis man er forælder til en teenager, som aldrig vender blikket mod bogreolen, skal man ikke fokusere så meget på genre, lixtal og tekstlængde.
Det er heller ikke så vigtigt, om barnet læser på en tablet eller i en papirbog.
- Det vigtigste er, at de har lyst til at læse. Så bak op om det, der interesserer dem, fremfor at fokusere på bestemte emner og tekstlængder, siger Stine Reinholdt Hansen.
Bøgerne giver samtidig teenagerne nogle helt andre læseoplevelser, end de eksempelvis får på sociale medier.
De sociale medier udgør nemlig et ekkokammer, hvor indholdet er skræddersyet af algoritmer. Sådan er det ikke altid i litteraturen.
- I litteraturen er der ofte en dobbelt effekt, hvor barnet både kan opleve identifikation og spejling, men også møde problematikker og fremmede miljøer, som udvider deres horisont, siger Stine Reinholdt Hansen.
- Det er med til at udvikle barnets empati og understøtte deres kognitive udvikling.
Bøgernes komplekse persongalleri og omfattende universer understøtter børns kognitive udvikling og empati. Det gælder både, hvis de selv læser, får læst højt eller lytter til en lydbog. Lydbøger kan være en fin indgangsvinkel for store børn, som ikke selv opsøger bøgerne. (Arkivfoto) Neil Hall/Reuters
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg, Ritzau FOKUS