Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt.
Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.
Følg Johnny Larsen på Twitter
JEG SIDDER og tænker tilbage på mennesker og begivenheder, jeg har læst om, og alt det som spirede i min tidlige ungdom på trods af besvær, trusler og livsfare. Måske blev det netop opnået på grund af besværet og ikke på trods af det.
Livet er blevet nemt for os alle, men det har ikke gjort os lykkelige. Tværtimod. Det har heller ikke gjort verden til et bedre sted, og vi har heller ikke ligefrem fået bedre politikere, bedre demokrati eller større lighed. I stedet har vi fået en masse såkaldt liberale politikere. De postulerer at være frihedssøgende, og det er de da også til en vis grad. Friheden skal bare ikke være for alle, og friheden består i frihed for medansvar, pligter og medvirken.
Vores hverdag er fyldt med Facebook og Twitter, hvor vi omgiver os med folk, der mener det samme som os, og udelukker dem med andre meninger. Vi laver flere og flere isolerede, smalle fællesskaber, hvor alle der har freondrevne køleskabe er samlet i én gruppe og alle med iskælder i en anden. Derfra skyder vi med skarpt uden at ænse, at det intet ændrer, hvilket så heller ikke er formålet, for vi vil kun dele vores betragtninger (der oftest kun er forargelse eller fordømmelse) med alle, der i forvejen mener det samme som os.
Sociale medier er fantastiske værktøjer til at skabe et alternativ til den galaxe hvor Trump, Den Korte Avis, Liberal Alliance og Venstres ”erhvervsklubber” befinder sig. Men vi bruger det ikke. Vi spreder halve og hele løgne, fordømmelse og forargelse og skyder fra hoften mod alt og alle… venner og fjender… og når der kommer protester, ”unliker” vi, så vi kan få ubetinget, ubestridt medhold.
DET ER ikke for sent at vende skuden. Jorden er rund, så vi ryger ikke ud over afgrunden, men i stedet for at sejle formålsløst rundt langs ækvator, kan vi besøge fremmede steder, tage det roligt, spise underlig mad og finde ud af, at uanset hvilken religion, politisk opfattelse, hudfarve eller nationalitet du er belemret med, så deler du dit ønske om et godt liv med mennesker i hele verden.
Nu skal jeg ikke forsøge at påstå, at ondskaben ikke eksisterer. Det gør den. Der vil også altid være mennesker, som vil bruge deres held, begavelse og talent på grusomheder, men de fylder så lidt. Derfor skal vi sørge for, at det fortsat er en parentes i samfundet. Vi skal bekæmpe ondskab og egoisme med kærlighed, respekt og uselviskhed.
Politik kan se ud som om, det er uendelig håbløst at kæmpe mod, derfor skal vi sørge for at få valgt mennesker ind, som rent faktisk bekymrer sig om at være med til at gøre en forskel. Det lykkes trods alt for Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som alle tre står stærkt, fordi de helt uden modstand får lov til at forme politikken i Danmark. Socialdemokraterne står klar i kulissen med samme taktik, og savner pli, anstand, respekt og vilje til fællesskabet. Vi lader dem styre hele maskineriet, mens vi sidder og isolerer os i stadigt mindre Facebook-grupper.
JEG FØLER mig absolut ikke bedre end andre, og jeg mestrer det samme. Jeg kan skrive mange linjer om min harme, og har da også lukket visse personer ude. Jeg har været i vildrede, og ude af stand til at finde et parti jeg ville stemme på, og jeg har droppet at gå ind i politik, fordi jeg ”ikke kan finde noget, jeg kan støtte 100 procent”. Lige det sidste er jo lige så egoistisk, som det vi møder fra de magthavende racister, egoister og fra asocialdemokraterne, der står klar i kulissen og ikke viger for at bruge løgn og ”fake news”, for at komme til.
Et anstændigt fællesskab, hvor alle kan nyde godt af den fælles rigdom, der findes, er gennem at lade mennesker med en klædelig tvivl om egne fortræffeligheder komme mere til orde. Vi skal gøre det umuligt for medierne at komme uden om mennesker, der har fællesskabet og ordentligheden på hjerte. Vi skal få tv-værter og journalister til at droppe deres evindelige higen efter klik, som de godt ved, de får flest af ved at finde en racist, der kan råbe op eller en neoliberal egoist som kan brøle om, hvor ufedt det er at være tvunget til at betale skat, så syge fattige kan komme på hospitalet.
Vi skal finde forbilleder i de mennesker, der vovede noget. Folk af den slags, der krydsede broen i Selma som slaver og vandrede lige ind i USA's senat. En gåtur på over 50 år, som satte Barack Obama i Det Hvide Hus. Alt sammen fordi nogle kæmpede, og fordi de kæmpede uden at give op. Fordi de mødte modstanden, trodsede den, overvandt den og kom et enkelt museskridt nærmere et ordentligt samfund.
DET ER på tide at gøre noget, det er på tide at vise, at der er et flertal, der vil have et ordentligt Danmark. Jeg tænker ikke på et Danmark, hvor alle rige skal betale for alle fattige, men et Danmark hvor der ikke findes fattigdom, og et land, hvor ingen har for lidt.
Måske sker det ved at melde sig ind i et parti og stille op til valg, og måske sker ved at lukke ned for Facebook en dags tid og gå ud på gaden… måske for at spise shawarma med en muslim på Nørrebro.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.