Erik Østenkjær Dipl. Psych. MFCC, mentaltræneren der har været sparringspartner for eliteidrætsudøvere indenfor 28 sportsgrene i 21 lande. Erik er forfatter, foredragsholder, musiker og kunstmaler.
Erik har tidligere været forstander og behandlingsleder for unge med svære psykiske og sociale problemer. Jeg opfatter mig selv som anarkisten der der ikke tror på magt, men på åbenhed, nærvær, samt brænder for tanken om at skabe et mentalt sundt samfund.
DET ER sådan, at jeg synes, at det er en tynd gang psykologi, der serveres hver tirsdag i bedste sendetid på TV 2.
Selve programmet ”Opdrag en vinder “er efter min opfattelse lige så tåbelig og misvisende som titlen. Jeg sidder tilbage med en følelse af, om disse to selvudråbte eksperter overhovedet ved, hvad de har gang i, ud over at gøre dem selv kendte eller mere kendte?
Tag titlen “Opdrag en vinder”, kan man overhovedet det, er der nogen evidens eller forskning, der siger, at det kan lade sig gøre? Hvis en sådan opskrift findes, så vil jeg gerne have den en gang for alle!
Jeg har i mere end 40 år beskæftiget mig med mental og psykologisk udvikling af elitesportsfolk, entertainere, politikere, unge, gamle, mange forskellige, der ønskede at blive bedst indenfor deres felt, og jeg har endnu aldrig mødt opskriften på at kunne “opdrage en vinder”.
Når man så sidder der og krummer tæer ved, at der stilles en opgave om at samle spaghetti med skumfiduser, ja så vandrer min hukommelse tilbage til pædagogseminariet og kurserne sidst i 60'erne. Her får jeg mit helt personlige udbytte, nemlig et ” flashback” i hukommelsen og må tænke: 'jamen, det kan da ikke være rigtigt, at der i 2018 sidder to voksne eksperter og tale om ansvarlighed i forhold til bygningen af en skumfidusterning,' men jo, det lader det til, og således må jeg simpelthen have luft.
SÅ VIDT jeg kan se ud af de to udsendelser, jeg har set, er det, der serveres, en omgang pladder positiv psykologi på lige fod med det, som jeg oplevede, da et af mine børn var på True North Efterskole, hvor de voksne og ledelsen viste mindre ansvar end de unge. En oplevelse, der skulle have været en helt anden for mit barn, men endte med en beslutning om at rejse på grund af netop voksne, der ikke tog ansvar.
Oplevelse efterlod mig med det indtryk, at i denne organisation handlede det mere om at markedsføre sig selv og skabe økonomi som en ny type Tvind Skole organisation, mere end at udvikle de unge, der var der. Pudsigt nok viser det sig, at eksperterne i programmet begge har deres udgangspunkt i organisationen True North (Det sande nord). Den ene som grundlægger, den anden som tidligere direktør for Løkkefonden, der bevilgede penge til True North organisationen.
AT PÅSTÅ, at man kan opdrage en vinder er langt over min etiske grænse for, hvad man kan tillade sig at kalde et TV-program. Et program, der for alle forældre med besværligheder vil kunne sluges råt, en moral som det dybest set må ses på hos TV2. Fra nu af skal de medvirkende børn, der vises og bliver fremstillet som problembørn i TV2, resten af deres liv regne med at disse udsendelser, der sendes, er og bliver en del af deres liv fremover. Uanset om de har villet det, og uanset hvor meget “vindere” de så end bliver i deres forældres og omverdenens øjne, så vil de skulle stille op til det, der bliver vist og de problembørn, de fremstilles som. Jeg formoder, at forældrene har givet deres samtykke på deres børns vegne, og at TV2 har juridisk dækning for at gøre, som de gør, men dette har intet med etik og beskyttelse af børnene at gøre. Et barn kan ikke forventes at skulle sige forældre imod, og specielt forældre der i forvejen har problemer med deres opgave at “køre” en familie.
At skulle kunne opdrage et barn til at blive en vinder er noget sludder. Vi kan forsøge efter bedste evne at give vore børn de bedste rammer, de bedst udviklingsmuligheder således de kan bruge deres evner bedst muligt, noget der rigtignok ind imellem kræver kulturforandring i familien. Et relevant spørgsmål må herfor være, om det er barnet eller forældrene, der er under “opdragelse”. Er det forældrene, burde programmet hedde noget helt andet, hvor forældrenes rolle var det centrale. Programmet ”Opdrag en vinder” skubber i den grad til myten om, at for at få et godt liv, skal du være en vinder.
TIL DAGLIGT sidder jeg med børn og unge, der lider under at skulle være vindere i et samfund, et skolesystem, en uddannelsestid hvor barren er sat så højt (12-tal). For at overleve må man som ung snyde og gå på kompromis med sin egen samvittighed. Eksaminer får forældre til at presse deres børn, og angsten for fremtiden bliver, at kun vinderne vil kunne få et godt liv.
Vi ”tror” sikkert, at vi er i gang med at skabe ”vindere”, men er vi? Jeg ville ønske at fokus var på at skabe lykkelige, glade, kreative og ansvarlige børn i stedet for at fokusere på noget så abstrakt som at vinde, for husk alle dem der ikke vinder. Vi kan jo ikke vinde alle sammen. Vi, der står tilbage, må så være tabere og et er sikkert, dem skaber vi så mange flere af.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.