Niko Grünfeld er kultur- og fritidsborgmester i København. Han er medstifter af Alternativet og Altivisten. Niko er i øvrigt iværksætter på tiende år og arbejder med ledelsesrådgivning, coaching, konfliktmægling og undervisning i erhvervslivet samt den offentlige sektor.
DEN SENESTE UGE HAR MEDIERNE været fulde af historier om hjemløse romaer i København. Vi får at vide, at de begår kriminalitet, at de slås, at de sviner. Man får næsten indtrykket, at København er under belejring. Jeg tror faktisk at Marcus Knuth fra Venstre har brugt ordet ”besat” om romaernes tilstedeværelse i byen. Vi taler altså om ca. 300 udsatte hjemløse. Ikke en hel hær. Pia Kjærsgaard har sågar ytret, at romaerne ”skal stresses til at forlade centrum af København, så byens borgere og turisterne kan være i fred.”
Flere medier og meningsdannere er sågar begyndt at kalde udfordringen med nogle udenlandske hjemløse for ”romaproblemet” – uden skelen til hvor uhyggeligt meget vendingen minder om italesættelsen af ”jødeproblemet” fra 30’ernes Tyskland. For ikke at glemme hvordan romaerne faktisk også blev udsat for folkedrab under anden verdenskrig.
REGERINGEN HAR FULGT DE HÅRDE ORD med et straksindgreb over for romaer, som fordobler fængselsstraffen for tiggeri eller det regeringen kalder ”utryghedsskabende adfærd” fra syv til 14 dage og indfører zoneforbud for romaerne i byen. Forslaget forventes vedtaget i morgen onsdag, og vil desværre, som jeg ser det, være med til at dæmonisere en befolkningsgruppe med uigennemtænkte indgreb.
Ordet straksindgrebet har den funktion, at det udviser handlekraft. Men det er også det bedste, man kan sige om det. For problemerne med kriminalitet blandt nogle udenlandske hjemløse løser indgrebet ikke. Samtidig er de ord, der bruges til at beskrive romaerne, med til at stigmatisere og groft generalisere over en etnisk minoritet, der lever på samfundets yderste kant. Det meget løst-definerede ord ”utryghedsskabende” er med til at etablere et meget generaliserede narrativ, der legitimerer en reel hetz overfor romaerne.
Debatten om de utryghedsskabende romaer får os helt til at glemme, at det er mennesker vi taler om. Mennesker der lever i ekstrem fattigdom, og ofte er blevet ekskluderet fra deres oprindelige samfund. Det gør mig utryg.
Brug pengene mere fornuftigt
Det er ikke for sjov, at hjemløse fra særligt Østeuropa rejser til Danmark for at leve på gaden. Det gør de, fordi de er desperate.
Regeringen har beregnet, at deres initiativer vil koste 8 mio. kroner. Jeg tror på, at vi kan bruge de penge langt bedre og til gavn for alle – samfundet, naboer, og ikke mindst de udsatte hjemløse.
Det kunne være ved at styrke Københavns Kommunes Transitprogram, der allerede nu med gode resultater giver støtte til udenlandske hjemløse i form af bl.a. sprogundervisning, sundhedsfaglig hjælp, vejledning med henblik på beskæftigelse, hjælp til hjemrejse og social reintegration i deres oprindelsesland, hvis de skulle ønske det. I løbet af otte måneder har programmet hjulpet mere end 90 hjemløse udlændinge godt hjem.
Transitprogrammet kunne suppleres med et Transithus med senge og hjælp til mentale og fysiske behov. Det er både billigere og mere menneskeligt at give folk en seng at sove i end det er at smide dem i fængsel. Og hvis man virkeligt mener, at det er et kæmpe problem, at hjemløse ikke besørger på toiletter, kunne man jo give dem gratis adgang til offentlige toiletter.
NATURLIGVIS SKAL VI ERKENDE, at vi står med en udfordring, der skal findes gode langsigtede svar på. Og netop derfor skal vi ikke putte mennesker i fængsel for at tigge til dagen og vejen. Derfor skal vi ikke lave love, der bygger på racistiske stereotyper, der er med til at stigmatisere mod bestemte befolkningsgrupper. Det hører en anden og mørkere tid til. Problemerne forsvinder ikke af, at vi smider mennesker i fængsel. Få med den fornødne indsigt tror på, at højere straffe vil afholde folk i nød fra at tigge og søge hjælp.
Hvis vi vil løse problemerne blandt nogle udenlandske hjemløse, bliver vi nødt til at tage fat om nældens rod: Fattigdom, social eksklusion og ikke mindst mangel på europæiske samarbejde omkring sociale forhold.
VI SKAL IKKE STRAFFE MENNESKER på samfundets allernederste bund hårdere, men hjælpe dem til en bedre tilværelse. Det er det eneste, der skaber langtidsholdbare løsninger, der både hjælper de hjemløse og afhjælper problemet. Jeg er meget enig med de forskere og organisationer, der har påpeget at højere fængselsstraffe altså ikke får folk væk fra gaden og afholder dem fra at tigge. Der skal helt andre midler til.
Venlig opfordring
Jeg vil gerne opfordre til, at vi stopper den fremmedgørende hetz og diskriminerende tone overfor udenlandske hjemløse og i stedet investerer i sociale indsatser, der virker, får mennesker væk fra gaden og støtter dem i at få et bedre liv.
Vi ved fra andre socialpolitiske tiltag, at man ikke kan straffe sig ud af fattigdom. Så hvorfor ikke gøre mere af det der virker, i stedet for at føre hensynsløst symbolpoliti, der vil marginalisere og stigmatisere byens udenlandske hjemløse endnu mere.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.