Cliff Kaltoft er sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder (LVS). Gennem godt 20 år har han rådgivet skiftende regeringer om samfundets udsatte. LVS arbejder for at styrke socialt udsattes muligheder for forandring. Med kampagnen Den Gode Historie vil LVS indsamle 1000 positive vendepunktshistorier og derved illustrere, at det gode liv er opnåeligt med den rette hjælp - selv for de mest udsatte mennesker.
JEG KOMMER FRA et arbejderhjem i Vejle med lokum i gården, og hvor mange hutlede sig igennem de sidste 3-4 dage hver uge. Jeg husker tydeligt den samhørighed og det fællesskab, der var f.eks. juleaften, hvor alle gik på besøg hos hinanden, fik en æbleskive og et stykke frugt og til de voksne et glas gløgg. Jeg husker, hvordan at Moghans – ham der rensede lokummer og Beskidthelga, som var fyldskraber, gik rundt sammen med alle andre. Der var et fællesskab, som også omfattede de nederste i samfundet.
SÅDAN ER DET IKKE LÆNGERE. Siden 1980erne er uligheden steget og afstanden i indkomst og livsvilkår mellem socialt udsatte og lønmodtagere er blevet så stor, at de lever i hver deres virkelighed.
Se godt på nedenstående figur. Den viser nogle centrale udviklingstræk i det danske samfund de sidste 30 år. Den viser, at Danmark på disse 30 år er blevet et helt anderledes land. Anderledes, end vi var i 1987. Og anderledes, end mange tror vi er i dag.
![]()
Grafen viser to indkomstfordelinger, den ene for Danmark i 1987, den anden Danmark 2016. Danmark i Schlüters regeringstid, hhv. Lars Løkkes anden regeringstid. Indimellem har vi haft Nyrup, Fogh, Løkke I og Thorning-Schmidt, men tendensen har været ubrudt i hele perioden, uanset regeringens farve. Bevægelsen har været konstant.
De to kurver fortæller i en nøddeskal en central historie om det danske samfund i de seneste årtier siden omkring murens fald. En historie, der går på to ben.
FOR DET FØRSTE: Vi er blevet rigere i de 30 år, ikke blot som gennemsnit, men også hver enkelt indkomstgruppe, som man kan se af, at 2016-kurven ligger højere end 1987-kurven på alle punkter.
For det andet: Vi er blevet mere ulige. 2016-kurven er stejlere end 1987-kurven på alle punkter. Indkomsten er nok vokset for alle, men den er vokset mere, jo højere indkomstgruppe, man ser på, både absolut og relativt. Indkomsten i 1. decil-gruppen (de fattigste) er vokset med ca. 30 %, mens 10. decilindkomsten (de rigeste) er vokset med 99 %. Det betyder, at alle punkter på 2016-kurven har længere op til naboen over og længere ned til naboen under, end tilfældet var i 1987.
Man kan fokusere mest på indkomstfremgangen eller man kan fokusere mest på den stigende ulighed. Mit ærinde her er ikke at tage stilling til, hvilke fortolkninger, der er mest ”rigtige”. Min pointe er, at vi lever i et strukturelt anderledes samfund i dag, end for 30 år siden, og at vores forståelse af det store fællesskab, vi lever i, ikke er fulgt med.
Jeg tror, det kræver en mental omstilling at indse, at vi ikke mere nødvendigvis bor i landet, hvor ”få har for meget og færre for lidt”. Ligesom det har taget et par generationer at opgive det mentale billede af Danmark som Karoline-koens landbrugsland, der levede af smør- og bacon-eksport, vil det også tage tid at indstille os mentalt på, at vi er et mindre lige land, der bevæger sig mod endnu større indkomstspredning, og hvor det store fællesskab er svært at få øje på.
DANMARK ER I DAG et samfund, hvor nogle har brug for en personlig shopper, fordi de ikke har tid til at bruge deres penge selv, mens andre går på græsset for ikke at slide unødvendigt på skosålerne.
Den øgede ulighed har skabt et samfund, hvor børn vokser op under helt forskellige vilkår, hvor vi ikke deler livserfaringer, og hvor vi i mindre grad har forståelse for hinandens problemer. Det mærker socialt udsatte hver dag.
Ligesom vi ikke kan lave erhvervspolitik ud fra ideen om, at vi stadig er Karoline-koens land, kan vi ikke lave socialpolitik ud fra ideen om fællesskabet anno 1987. Vi må forstå, at vi i Danmark lever under vidt forskellige vilkår for at kunne lave en tidssvarende socialpolitik.
Tekniske kommentarer til figur
Kurverne viser indkomsten efter skat for ti indkomstgrupper, de såkaldte deciler, hvor 1. decil er de 10 % fattigste, mens 10. decil er de 10 % rigeste. Der er taget højde for prisudviklingen, så 1987-kurven er i 2016-priser. Der er altså ikke tale om gennemsnitstallet for velstandsvækst, som f.eks. BNP per indbygger. Der er heller ikke tale om et overordnet mål for ulighed, som den hyppigt anvendte Ginikoefficient. Det er så at sige i højere grad de rå tal bag disse begreber.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.