Forestil dig en mikroskopisk og orange frø, en frø der ikke er større end en fingernegl. Frøen står ubeslutsomt, men pludselig er den i bevægelse.
Det er ikke til at sige, hvilket signal frøen reagerer på, men den sætter i et spring, der transporterer den mange gange sin egen kropslængde. Men der er et eller andet, der går galt. Helt galt!
Den orange miniput strækker både bagben og forben stift ud fra kroppen. Den lille krop begynder hurtigt at tippe bagover. Kursen er skæv.
Efter en halv baglæns kolbøtte i luften lander frøen med et hårdt stød på siden af kroppen og triller om på ryggen. Den skrigorange mave er synlig og sårbar. Hvad foregår der?
Sådan udspiller en video filmet af amerikanske forskere sig og indgår i et nyt studie, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Advances, skriver Videnskab.dk.
Forskerne har undersøgt miniature-frøer fra Brachycephalus-familien for at afdække et noget ejendommeligt evolutionært træk:
De små frøer kan simpelthen ikke holde balancen, når de springer.
- De ser temmeligt ubehjælpsomme ud, griner Jakob Christensen-Dalsgaard, lektor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Han har læst det nye studie - og set de tilhørende videoer - for Videnskab.dk
I det indre øre findes vestibulær-systemet - også kendt som balanceorganet. Ved at gennemgå hundredevis af frø-skanninger fra databasen stod det klart for forskerne, at græskarfrøerne havde de absolut mindste vestibulære systemer, man nogensinde havde set hos et hvirveldyr.
Måske så små, at systemet ikke længere virker, som de skal.
I 2017 var Jakob Christensen-Dalsgaard med til at lave et studie om græskarfrøerne, mere specifikt om deres hørelse.
I den forbindelse fik Jakob Christensen-Dalsgaard også mulighed for at studere græskarfrøernes indre øre, og allerede hér stod det klart for forskerne, at noget ikke så rigtigt ud.
- Vi kunne jo se, at deres indre øre er reduceret. Deres buegange er små og forholdsvis brede, fortæller forskeren til Videnskab.dk.
I 2017-studiet fandt forskerne også ud af, at hunnerne simpelthen er halvdøve; de kan ikke høre hannernes kald.
Underholdende nok kalder hannerne videre, tilsyneladende upåvirkede af, at hunnerne ikke reagerer.
Men at det skulle være miniaturiseringen, der har frarøvet frøerne deres ligevægt, mener Jakob Christensen-Dalsgaard kun er "den halve sandhed".
- Visse arter af frøer er næsten lige så små, eksempelvis mange af de andre giftfrøer - men de kan stadig godt springe, siger frøforskeren.
Selvom evolutionens veje er uransagelige, er det svært ikke at gruble over, hvorfor den sydamerikanske paddefamilie har udviklet sig, som den har, og måske især hvorfor de er så små.
At det hos Brachycephalus-familien er det indre øre, der er skrumpet, kan ifølge Jakob Christensen-Dalsgaard måske være noget så kedeligt som et "historisk tilfælde".
- Det sker af og til, at der sker nogle mærkelige ting med dyr. Men det er ikke så smart at reducere sit indre øre, griner biologen.
- Hvis man tror, at evolutionen altid forbedrer tingenes tilstand, så er det her et sjovt eksempel, konstaterer han til Videnskab.dk.
Så hvad skal der ske med dette mærkværdige sammensurium af en padde? Man kunne frygte, at denne evolutionære udvikling en dag vil komme til at blive et problem for frøerne?
Det når det dog næppe at blive, fortæller Jakob Christensen-Dalsgaard.
Græskarfrøerne lever i tågeskove i den Atlantiske Skov langs Brasiliens atlanterhavskyst, som har en exceptionelt høj biodiversitet, men ikke er så modstandsdygtig som regnskoven over for menneskets aktivitet.
- Deres værste trussel er – som det også er for så mange andre frøer – habitat-ødelæggelse, slutter Jakob Christensen-Dalsgaard.
Du kan se nogle af forskernes optagelser på Videnskab.dk
Læs også:
Naturens vilde overlevere: Disse dyr nægter at dø
Kan man være overvægtig og sund?
Billedet er venligst udlånt af Ariovaldo Giaretta
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.