Bisidder Ole Olsen har i en video på YouTube hængt navngivne medarbejdere på jobcenteret i Kolding ud. Det får nu Kolding Kommune til at politianmelde ham, skriver JydskeVestkysten.
Det oplyser Poul Erik Jensen, der er formand for arbejdsmarkedsudvalget og dermed har det politiske ansvar for jobcentret, til avisen.
- Vi bestræber os hele tiden på at give borgerne en så god behandling, som det er muligt. Vi har også en forventning om, at borgerne behandler personalet med samme udgangspunkt. Generelt fungerer det ganske fint. Desværre er der enkelttilfælde, hvor personalet behandles ganske urimeligt. I sådanne sager griber vi ind - og i den konkrete sag skrider forvaltningen til politianmeldelse, siger han til JydskeVestkysten.
Ole Olsen, der i sin rolle som bisidder som regel hjælper kontanthjælpsmodtagere i mødet med systemet, hænger i videoen en håndfuld medarbejdere ud og kalder dem ord som tåber, åndsboller og plattenslagere.
På trods af politianmeldelsen fortryder han dog ikke videoen, ligesom han ikke er forbavset over politianmeldelsen.
- Det bekræfter mig kun i, at de godt er klar over, at den er rasende gal på jobcentret. Men det vil de ikke indrømme, og så er de jo nødt til at politianmelde mig, siger Ole Olsen til JydskeVestkysten.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.