Mandag aften rammer en såkaldt blå supermåne landet. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har lovet klart udsyn til fænomenet.
Det er årets første supermåne af fire i streg. I september, oktober og november finder fænomenet også sted.
En supermåne finder sted, hvis der er sammenfald mellem, at Månen er fuld, og den også er tættest på Jorden, fortæller Michael Linden-Vørnle, der er astronom ved DTU Space.
- Månens afstand til Jorden varierer meget, så en supermåne finder sted, når en fuldmåne er inden for 90 procent af Månens mindste afstand fra Jorden.
- Det betyder bare, at Månen er en lillebitte smule større og lyser en smule mere. Man kan ikke se forskel på en supermåne og en almindelig fuldmåne, siger han.
Det er en endnu sjældnere supermåne end ellers. Det er nemlig en såkaldt blå supermåne, hvilket betyder, at det er den tredje fuldmåne i en årstid med fire fuldmåner - som samtidig er en supermåne.
En fjerdedel af alle fuldmåner er supermåner, mens kun tre procent af fuldmåner er blå måner.
At supermånen er blå, betyder heller ikke noget for Månens udseende og fænomenet, fortæller Michael Linden-Vørnle.
- Blå måner er en ren kalenderteknisk ting, hvor man siger, at hvis man har fire fuldmåner inden for en astronomisk årstid, så bliver den tredje en blå måne.
- Men det betyder ikke noget for oplevelsen, og Månen bliver heller ikke blå af det, siger han.
Månen styrer tidevandet, og når den er tættere på Jorden, vil tidevandskræfterne være stærkere, påpeger Michael Linden-Vørnle.
- Det gælder, uanset om Månen er fuld, halv eller ny. Så vil der være større tidevandskræfter, end når den er langt fra. Årsagen er, at tyngdekraften blandt andet afhænger to objekters indbyrdes afstand, siger han.
Supermånen vil finde sted til og med onsdag morgen.
/ritzau/