Bilist dræbt i sammenstød med traktor

Sport
En 72-årig mand omkom i aftes ved en ulykke i Nordjylland, hvor en traktor og den 72-åriges bil stødte frontalt sammen. (Foto: Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix.)

En 72-årig mand døde torsdag aften i Nordjylland, da han i sin bil stødte frontalt sammen med en traktor.

Tophistorie fra DR Nordjylland distribueret af Ritzau.

 

En 72-årig bilist mistede torsdag aften livet, da han stødte frontalt sammen med en traktor ved Brønden syd for Frederikshavn.
Ulykken skete på Brøndenvej kort før klokken 22, hvor manden bragede direkte ind i traktoren, oplyser Nordjyllands Politi til DR P4 Nordjylland.
- Bilinspektører har undersøgt ulykkesstedet, men vi kender ikke årsagen endnu. Det kan være en kombination af en bred traktor og en smal vej. Bilisten blev dræbt på stedet, siger vagtchef Poul Fastergaard.
Traktorføreren er uskadt. Han skal også afhøres for at klarlægge årsagen til ulykken.
Den dræbte bilist kommer fra Hjørring. Hans pårørende er underrettet.

DR Nordjylland