Når de ansatte i Arbejdstilsynet fremover kører ud for at tjekke arbejdsmiljøet på arbejdspladser rundt om i landet, bliver en stor del af kørslen for egen regning. De ansatte vil nemlig ikke få hverken løn eller kørselsgodtgørelse for en stor del af den tid, de bruger på at køre ud på tilsyn.
Det er resultatet af de nedskæringer i Arbejdstilsynet, som regeringen har bebuddet, lyder det fra flere tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, som Avisen.dk har talt med.
- Den effektivisering består i, at de ansatte skal køre i flere timer gratis i fritiden. Det er ikke rimeligt, at vi skal betale med vores fritid og penge, fordi regeringen gerne vil spare, siger Søren Kristensen, som er fællestillidsmand for Arbejdstilsynets ansatte.
Tillidsrepræsentanterne skal i dag mødes med tilsynets ledelse for at drøfte den nye kørselsordning, som ledelsen har præsenteret.
En arbejdsdag på 12 timer
Som Avisen.dk tidligere har skrevet, skal Arbejdstilsynet skære en femtedel af stillingerne væk, hvis regeringens bud på en finanslov vedtages. Det kan gøres ved at effektivisere tilsynets arbejdsgange, siger regeringen.
En af de måder, der skal spares på, er ved at de ansatte fremover skal udføre flere tilsyn i løbet af en arbejdsdag. Det kan lade sig gøre ved at en større del af køreturen ud til de arbejdspladser, der skal tjekkes, ikke tæller med som arbejdstid.
Det samme gælder køretiden til og fra de obligatoriske fællesmøder, som de ansatte hver 14. dag skal køre til et af de tre tilsynscentre i Hadsten, Kolding og København for at deltage i.
- Vi har kolleger, der bor op til 200 km fra deres tilsynscenter. De bruger tre-fire timer på transport hver 14. dag på at tage til møde. Som det er i dag, afspadserer de den køretid, men fremover vil den tid ikke tælle som arbejdstid. Det vil sige, at nogle får en arbejdsdag på 10-12 timer, men får kun løn for de syv en halv, siger Søren Kristensen.
Færre tjek ind-steder
Også til daglig kan de ansatte risikere at skulle bruge flere timer på kørsel uden at få løn for det. Eftersom tilsyn netop foregår ude på arbejdspladser rundt omkring i Danmark, skal de tilsynsførende ofte køre langt hver dag, og de får først at vide ugen før, hvor de skal ud på tilsyn.
Som det er nu, kører en ansat fra sit hjem og ud på dagens første tilsyn. På vejen tjekker han ind ved et af de 35 såkaldte udkørselssteder i landet - nogle "tjek ind-steder", som Arbejdstilsynet har oprettet. Turen hen til det punkt betaler den ansatte selv, mens alt kørsel efter tjek ind-punktet tæller som arbejdstid. Det samme gælder turen hjem fra arbejdsdagens sidste tilsyn.
Kør lige til Thisted uden løn
Arbejdstilsynets plan er at skære ned på antallet af udkørselssteder, så der fremover kun skal være seks i hele Danmark. Det betyder, at en ansat pludselig risikerer at skulle køre flere hundrede kilometer, før kørslen tæller som arbejdstid.
For eksempel vil en ansat, som bor i Holstebro, få udkørselssted i Aalborg - altså 130 kilometer væk. Det betyder, at han kun vil få løn for kørsel ud til steder, som ligger længere væk end Aalborg. Skal han for eksempel på tilsyn på en arbejdsplads i Thisted, som ligger cirka 84 kilometer væk, er køreturen - cirka en time og et kvarter hver vej - uden løn og kørselsgodtgørelse. Hans arbejdsdag vil officielt først begynde, når han møder op på den virksomhed, han skal tjekke.
Det betyder, at mange pludselig risikerer at få arbejdsdagen forlænget med flere timer uden at få løn for det, forklarer Søren Kristensen.
Kan I ikke bare flytte?
Stemningen blandt de ansatte er derfor nervøs og trykket efter udmeldingen om de nye regler, fortæller Søren Kristensen.
- Folk er utrygge og frustrerede. Nogle overvejer, om de er nødt til at begynde at søge nyt job med det samme, fordi de ved, at de ikke kan få dagligdagen med børn og så videre til at hænge sammen, hvis de pludselig skal bruge tre-fire timer ekstra på transport flere dage om ugen, siger han.
Men det er vel ikke værre, end hvis jeres arbejdsplads flyttede, og I pludselig fik længere transporttid? Kan I ikke bare vælge at flytte hen i nærheden af et af de nye udkørselssteder?
- Det kunne vi jo i princippet godt, selvom det selvfølgelig vil give nogle økonomiske og familiemæssige vanskeligheder. Men det er jo ikke det, de ønsker, for så ville der jo ikke være nogen effektivisering og besparelse at hente, tværtimod, siger fællestillidsmand Søren Kristensen.
For Arbejdstilsynet er det nemlig en fordel, at de ansatte er spredt ud over landet, så de netop nemmere kan rykke ud til arbejdspladser med kort varsel. Og økonomisk er det en fordel for Arbejdstilsynet, at den ansatte, der bor i Holstebro, skal køre direkte til Thisted uden at få betaling, hvorimod han ville få penge for hele køreturen, hvis han boede tæt ved udkørselsstedet i Aalborg, forklarer fællestillidsmanden.
Må ikke se undersøgelserne
Tillidsrepræsentanterne håber meget, at de kan finde en løsning på problemet i samarbejde med cheferne. Imidlertid er de ansatte også utilfredse med, at de ikke må se de undersøgelser, som regeringen har fået foretaget af tilsynets arbejdsgange, og som blandt andet foreslår den nye kørselsmodel.
- Vi er meget utilfredse med, at vi ikke må se de rapporter, der viser, hvordan vi skal effektivisere. Ledelsen vil have os til at indgå i et samarbejde om for eksempel de nye kørselsmodeller, men et godt samarbejde kræver altså, at begge parter er lige godt oplyst, siger Søren Kristensen.
Arbejdstilsynet: Vi er blevet bedt om det
Arbejdstilsynets ledelse bekræfter over for Avisen.dk, at der skal indføres en ny kørselsmodel som en del af den effektivisering, som regeringen har pålagt Arbejdstilsynet at gennemføre.
- I forbindelse med finanslovsforslaget er vi blevet bedt om at ændre vores kørselsmodel. Det betyder, at antallet af udkørselssteder forventes reduceret betydeligt. Mange tilsynsførende vil således fremover komme til at bruge mere af deres arbejdsdag på tilsynsaktiviteter og mindre på kørsel, lyder det i et skriftligt svar fra Peter Vesterheden, som er direktør i Arbejdstilsynet.
Avisen.dk ville gerne have svar på, om det så betyder, at de ansatte i stedet skal udføre en større del af kørslen i fritiden, men Arbejdstilsynets ledelse ønsker ikke at uddybe svaret.