Erhvervsmanden Asger Aamund siger til BT, at det er unødvendigt at regulere chefers mulighed for at sende mails til deres medarbejdere i fritiden.
Det må være op til virksomhederne selv at bestemme, mener han.
- I elitevirksomheder forventes det, at medarbejderen ønsker at være tilgængelig og er det. Det er et vilkår for en virksomhed, der ønsker at kunne konkurrere. Hvis man ikke kan lide det, må man søge ind på kommunen, hvor det hele går lidt langsommere. Det bliver man ikke et dårligere menneske af, man skal bare gøre op med sig selv, hvilken type man er, siger Asger Aamund til avisen.
Fransk oplæg
Emnet dukker op, fordi Frankrig er ved at gøre klar til at lovgive om, hvornår en virksomhed må sende e-mails og andre former for beskeder til sine ansatte. Formålet er at undgå stress og samtidig give de ansatte "retten til at koble af", så arbejdet ikke fylder i privatlivet.
I forslaget pålægges virksomhederne ikke som udgangspunkt at tage stilling til, hvilke tidsrum det skal være tilladt at sende beskeder til deres ansatte. Virksomhederne opfordres dog til at gøre det alligevel, da der senest et år efter lovens vedtagelse vil blive igangsat et 12 måneder langt landsdækkende eksperiment, skriver BT.
Eksperimentet skal undersøge, hvorvidt den franske stat bør lovgive på området, eller om arbejdsgivere og - tagere selv kan nå til enighed.
Fagforeningerne har sovet
Hos Stressforeningen mener formand Birgitte Larsen, at beskeder efter arbejdstids ophør er medvirkende til stress, men at det ikke er virksomhedernes skyld alene:
- Når det kommer til stress, det psykiske arbejdsmiljø og retten til at koble af, har fagforeningerne virkelig sovet i timen. I dag har rigtig mange virksomheder en trivselspolitik, og deri kunne det sagtens indgå, siger hun.