Hvert år gør nye arkæologiske fund os klogere på forhistorien og ændrer den officielle danmarkshistorie.
Sådan har det også været i 2012, hvor blandt andet forberedelserne til den faste forbindelse over Femern Bælt udløste årets mest spektakulære arkæologiske fund.
Vi skal 368 år tilbage i tiden - til den 13. oktober 1644 - tre måneder efter at Christian IV mistede sit ene øje under Slaget ved Kolberger Heide. Nu er der søslag i Femern Bælt, hvor en dansk flåde på 17 skibe kæmper mod en svensk-hollandsk flåde på op imod 40 skibe.
Denne gang har admiral Pros Mund kommandoen på det danske flagskib, og han ramler lige ind i en katastrofe: Danmark mister 14 af de 17 skibe, det største danske tab nogensinde målt i antal skibe.
Pros Mund bliver dræbt og hældt i havet, og et svækket Danmark taber herefter terræn i Norden.
Under opmålinger af havbunden mellem Rødby og Puttgarten er man stødt på et skibsvrag. Det er det hollandske skib "Swarte Arent" - "Sorte Ørn" - der blev skudt i sænk i kampens hede.
- Skibet er gået til bunds i næsten intakt stand, og det er det første skib, der er fundet fra det slag. Det er som at stirre ind i et øjebliksbillede af den tragedie, siger arkæologen Anne Nørgård Jørgensen, der er konsulent i Kulturstyrelsen.
Hidtil har man troet, at alle på det hollandske skib blev reddet, men foreløbig har man fundet et skelet af en yngre mand i vraget. Man kan også se kanoner, ammunition, trosser, krukker og kar sammen med resterne af det sidste måltid indtaget i kabyssen.
- Det er som at se en TV-Avis fra den tid, siger Anne Nørgård Jørgensen om fundene om bord på skibsvraget, hvis nøjagtige position holdes hemmelig for at undgå at få det hærget af sportsdykkere.
Et andet spektakulært fund blev gjort i oktober under arbejdet med at genetablere voldgraven ved Vordingborg Slotsruin, hvor kun Gåsetårnet i dag står intakt. Men gemt i vandet har en makker til Gåsetårnet ligget helt urørt og glemt i 650 år.
Udgravningsleder Lars Sass Jensen ved Danmarks Borgcenter er sammen med sit hold sprunget på opdagelse i det væltede tårn, der fortæller nyt om byggeteknikken og arkitekturen, da kong Valdemar Atterdag i 1360'erne udbyggede Vordingborg Slot til Danmarks største kongeborg.
- Det er sådan en Pompeji-agtig situation, hvor man kan skrælle det ene lag af efter det andet og se, hvordan det så ud dengang, siger en begejstret Lars Sass Jensen.
Når vi bygger nyt for at komme hurtigere frem i verden, kommer fortidsminderne ofte væltende op af jorden. Og her er byggeriet af den nye motorvej ved Silkeborg ingen undtagelse.
Blandt de vigtigste fund er et langhus på 65 meter, der er flere århundreder ældre end Gorm den Gamle.
Det er det hidtil længste hus, vi kender fra den danske oldtid. Og fundet viser, at vores forfædre mellem år 400 og 700 efter Kristi kunne bygge væsentligt mere avanceret, end man hidtil har troet.
Byggeriet på motorvejen gav også bingo et andet sted omkring Silkeborg. Op af jorden fra samme oldtid dukkede intet mindre end 25 forhistoriske gårde, andre 25 grave, tre såkaldte dødehuse, en jernudvindingshytte og kulturlag fra sten-, jern- og bronzealderen. Alt sammen i et område på omkring seks fodboldbaner.
Også amatørarkæologer udstyret med metaldetektorer har gjort store fund i årets løb.
Den svenske amatørarkæolog Iohannes Sundberg gjorde det helt store fund i Mannerup ved Lejre. Gemt i jorden fandt han en fem kilo tung sølvskat, der er gravet ned i et lerkar i den ældre germanske jernalder, formentlig omkring år 400 efter Kristi.
Skatten fra den sjællandske muld består af ringe, mønter, sølvbarrer, lidt guld, romersk sølvservice og nordiske smykker. Den såkaldte Mannerupskat - en af de største fra sin tid - består i alt af mere end 2500 enkeltdele.
/ritzau/