Arbejdsmarkedsstyrelsen beklager, at den har rådgivet landmænd til lade østarbejdere sove i en stald, når det regner heftigt.
Læs også: Lad dem sove som kvæg i stalden
Læs hele interviewet med Berith Madsen, centerdirektør for Workindenmark South, som hører under Arbejdsmarkedsstyrelsen:
"Der står på jeres hjemmeside, som rådgiver arbejdsgivere om, hvordan de skal behandle østarbejdere: 'Det er en fordel at have en stald til rådighed, hvor de ansatte kan sove i tilfælde af heftigt regnvejr.' Der står også: 'Skulle der opstå utilfredshed eller uoverensstemmelser, er det vigtigt lynhurtigt at få løst problemet ved at få udvist ballademagere.'
Læs flere råd her
Hvad synes du om den hjemmeside?
"Det er rigtigt, at det har stået på den hjemmeside, men det står der gudskelov ikke længere. Den har eksisteret i rigtig mange år og handler om rekruttering af sæsonarbejdere til landbruget. Det var nogle gode råd, der blev lavet i sin tid for at sikre, at de medarbejdere, der kom herop, blev behandlet ordentligt. Vi har så haft lejlighed til at kigge på hjemmesiden igen, og vi har rettet den til, så den lever op til det, som vi skal rådgive om."
Hvad mener du med gudskelov?
"Gudskelov, at 3F har henvendt sig, om at der stod noget, der ikke skal stå på vores hjemmeside. Det er jeg enig i."
Vil du kalde rådene gode?
"Nu tager du nogle sætninger ud af en helhed. Tanken var egentlig at fortælle arbejdsgiverne, at de skulle etablere nogle forhold for sæsonarbejdere, der gjorde, at det var til at være der. Det er ikke alle arbejdsgivere, der lige tænker på, at når der kommer nogen og bor på deres gård, skal der være faciliteter til rådighed for dem. Det ved de godt nu om dage. Det er der ikke behov for at fortælle dem længere."
Der står, at landmænd skal have en stald til rådighed i tilfælde af heftig regn. Hvordan opfatter du det råd?
"Det er givet i en god mening. Men når man sådan plukker det ud i sætninger, så kan jeg godt høre, at sådan lyder det ikke. Man skal nok kende til området for at vide, hvordan sådan noget foregår. Når man kommer op og plukker jordbær, så er det almindelige, at man bor i telte. Det er jo ikke meningen, at man skal sove på et staldgulv eller ligge i halm eller lignende."
Der står også, at landmænd skal udvise de utilfredse. Hvad mener I med det råd?
"Det har vi pillet ud igen. Det er slet ikke vores gebet. Det er et spørgsmål mellem arbejdsgiverne og fagforeningen."
Hvad var jeres begrundelse for det råd?
"Det ved jeg ikke. Så mange år har jeg ikke været her."
Hvad tror du, I mener med uoverensstemmelser?
"Hvis man kommer op at skændes. På gårde er der tit mange mennesker i gang - op til 300. Det er bare for at sige, at det skal man tage hånd om - at det kan ske - når mange forskellige nationaliteter er samlet."
Hvorfor bruger I netop ordet stald?
"Det ved jeg ikke. Det har jeg ingen mening om. Det anbefaler vi ikke længere. Jeg anbefaler, at du går ind og læser vores hjemmeside, som den er nu."
Men det ændrer ikke ved, at rådene har set sådan ud i mange år - indtil for en uge siden.
"Det beklager vi også dybt. Vi er rigtig glade for, at 3F har henvendt sig. Vi har haft et årelangt samarbejde med både arbejdsgiver og fagforening om det her. Når nu 3F fortæller os, at rådene ikke er særligt hensigtsmæssige, så siger vi til dem, at det har de da fuldstændig ret i. Det skal vi da hverken mene eller rådgive om. Det beklager vi dybt, og det har vi også beklaget over for 3F. Det er jo noget som arbejdsmarkedets parter må klare selv - hvad der er ordentlige forhold. Det skal vi ikke blande os i. Vi strækker våben og beklager dybt."
Er det her med en stald kutyme inden for branchen?
"Nej. Kutyme er, at man bor i telte, og så er der faciliteter, hvor man kan lave sin mad og gå i bad og samle sig om aftenen. Der er klare regler i arbejdsmiljøloven. Den henviser vi til på hjemmesiden nu. Mere vil jeg ikke uddybe det. Det eneste, jeg vil sige er, at det her ikke handler om at give råd om at behandle folk uværdigt."
Kan du forstå, at andre opfatter dem som uværdige?
"Det har jeg lige sagt til dig. Vi stækker våben, og vi har sagt til 3F, at vi er frygtelig glade for, at de har gjort os opmærksomme på det her. Det ærgrer mig, at de ikke har gjort det for mange år siden. "
I oplyser østarbejderne om, at timelønnen er 14 euro. Hvordan er I så kommet frem til de 14 euro?
"Ja det er et godt spørgsmål. Det er vel den gennemsnitlige løn i branchen. Hvis der ikke er overenskomst, så må man faktisk godt betale en lavere løn. Det er jo det store problem i den her branche. Derfor er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter samarbejder om det her. Vi henviser til 3F, hvis lønnen ikke er efter overenskomsten. Så må 3F gå ind i det, hvis de vil."
Hvorfor oplyser I ikke østarbejderne om muligheden for at få løn efter overenskomst (17 euro red.)?
"Muligheden for at få løn efter overenskomst afhænger af, om der er indgået overenskomst. Men vi siger det, når vi vejleder dem."
Hvem har udformet hjemmesidens indhold?
"Det har vores medarbejdere, som har arbejdet med det her i mange år."
Har det været inde over ministeriet?
"Det har den hjemmeside, vi snakker om, ikke. Men den nye har."
Har arbejdsgiverne haft indflydelse på indholdet?
"Nej. Det har de ikke. Sidder du med hjemmesiden, så vil du se et afsnit om krav fra arbejdsmiljøloven. Så er der de der råd. Det er så nogle, vi på et tidspunkt - berettiget eller ikke berettiget - har ment, at vi skulle give arbejdsgiverne. Men det har de slet ikke været indblandet i."
- "Det er ikke alle arbejdsgivere, der lige tænker på, at når der kommer nogen (arbejdere. red.) og bor på deres gård, skal der være faciliteter til rådighed for dem."