Andy Murray vandt tidligt onsdag sin kvartfinale i Australian Open over franskmanden Jeremy Chardy.
Med cifrene 6-4, 6-1, 6-2 blev den skotske tennisstjerne dermed klar til sin fjerde semifinale i turneringen i træk. I 2010 og 2011 nåede han også finalen, men tabte begge gange.
Han skal i semifinalen dyste mod vinderen af kampen mellem Jo-Wilfried Tsonga og Roger Federer.
/ritzau/