Saxo-Tinkoffs kaptajn Michael Rogers muligheder for at slå Tejay van Garderen og vinde Tour of California blev kørt i sænk på 6. etape.
Rogers, der er tidligere verdensmester i enkeltstart, havde ellers en god mulighed for at gå forbi van Garderen i den samlede stilling på en 31,6 kilometer lang enkeltstart natten til lørdag.
Men den amerikanske BMC-rytter var suveræn og vandt etapen med et forspring på et minut og fem sekunder til Michael Rogers, der måtte nøjes med en fjerdeplads.
Selv om det nu ser svært ud for Bjarne Riis-rytteren, så lykkedes det at holde fast i andenpladsen i klassementet.
Hos Saxo-Tinkoff er der tilfredshed med Rogers' præstation.
- Michael kører en god enkeltstart på en meget svær rute, siger sportsdirektør Tristan Hoffman til holdets hjemmeside.
- Men van Garderen var stærk i dag, og han virker som en mand, der er svær at slå nu. I morgen venter en dag med et par stigninger i afslutningen, og vi vil afvente vores muligheder i finalen.
Tour of California består af otte etaper og slutter natten til mandag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.