Al-Qaeda-lederen Ayman al-Zawahiri sværger troskab til den ny leder af afghansk Taliban, Haibatullah Akhundzada.
Akhundzada overtog ledelsen i Taliban for to uger siden.
Meldingen fra al-Zawahiri er offentliggjort i en 14 minutter lang videobesked på internettet, skriver den amerikanske gruppe Site, som overvåger ekstremistiske grupper.
I beskeden siger al-Qaeda-lederen, at de to grupper sammen skal "befri muslimernes lande, som er blevet stjålet og invaderet".
Osama bin Laden, grundlæggeren af det ekstremistiske netværk al-Qaeda, optræder også på billeder i videoen.
Osama bin Laden blev dræbt af amerikanske specialstyrker i Pakistan i 2011.
Akhundzada overtog ledelsen af Taliban i Afghanistan, efter at forgængeren, Akhtar Mansour, i slutningen af maj blev dræbt af en amerikansk drone.
Mansour blev dræbt, blot ni måneder efter at han var blevet indsat som afløser for den enøjede mullah Omar.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.